Her midtvejs gennem januar måned, må jeg igen erkende, at det kan være en noget lang, våd og mørk omgang at komme igennem. I mørket spejder man automatisk efter lyspunkter, der kan muntre lidt op og give ny energi.

For tiden kan jeg ikke helt blive enig med mig selv, om den grønne vækstplan for handel og logistik, som den socialdemokratiske regering sendte på banen 9. januar, hører til i den kategori.

For den indeholder rigtigt mange tiltag, som på papiret ser selvindlysende rigtige ud. Tiltag til tiden - skræddersyet til den dominerende klima-dagsorden.

Hvem kan være mod nye initiativer mod madspild? Mod bekæmpelse af unfair konkurrence fra Kina- pakker? Mod en klimasmartere logistik?

Som sådan er der meget godt at komme efter. Men det ligger lidt tungere med vækstskabelse af åbenlys betydning for dagligvarehandelen, som vi kender den. Ret skal være ret. Blandt pligt-initiativer og projekter, der allerede har været arbejdet på længe, er også nogle spændende - og for mig at se nye elementer. Kunstig intelligens, der kan screene nettet for farlige produkter, er ét eksempel.

Jeg kan heller ikke være den eneste, der læser teksten i den 36 sider lange plan, som om der er en ensretning undervejs af affaldshåndteringen, der foregår på mange forskellige måder i de enkelte kommuner i dag.

Det lyder måske som meget et nørdet sted at slå ned, men i praksis kan det gøre en verden til forskel, blandt andet på hvor meget plastik der kan genanvendes. Og det har i den grad været efterspurgt af kæder og leverandører med grønne ambitioner.

Regeringens nye plan er baseret på et udspil fra det ”vækstteam for handel og logistik”, som blev nedsat af den forrige regering med Netto-chef Michael Løve i spidsen og andre dagligvare-kendisser som den fhv. DSK-formand Lisbeth Dalgaard og Nemlig.com-stifter Stefan Plenge som andre medlemmer.

Det har så fået et lidt grønnere tvist til lejligheden.

I sagens natur er det en broget flok med forskellige interesser, der til daglig mest ser hinanden som konkurrenter, og derfor er der centrale temaer, som må siges at være skudt til hjørne. Det gælder ikke mindst det lige så besværlige som vigtige spørgsmål om, hvordan man kan fastholde levende bymidter.

I koret af erhvervsorganisationer, der har været involveret i processen og hylder resultatet, skiller De Samvirkende Købmænd, DSK, sig lidt ud med den stædige påpegning af, at den seneste version af planloven faktisk skader bymidterne, hvis den resulterer i nye megabutikker i de såkaldte aflastningscentre.

Komplekse problemstillinger bliver tit sendt i udvalg - skeptikere vil kalde det syltekrukker. Og det ligner lidt det, der er sket med bymidte-temaet. Nu er det foreløbig havnet i et nyt såkaldt ”partnerskab for levende bymidter”, der på sigt skal finde nye veje til udvikling af de trængte bymidter.

Det bliver spændende at følge. Måske kan der ligefrem komme noget godt ud af det. Man har i hvert fald lov til at håbe. Nu ligger der en plan. Med tiden får vi se, om udførelsen af den bliver til ”en grøn saltvandsindsprøjtning til vores handels- og transportvirksomheder i hele Danmark”, som erhvervsminister Simon Kollerup sagde ved præsentationen.