Det er nærmest en tradition, at når der dukker en møgsag op, der handler om dagligvarehandlen og fødevarehåndtering, er der en lille klokke, der ringer.

Flashback til kødskandalen ligger lige til højrebenet, og det har også været tilfældet denne gang.

Kødskandalen fra 2009 handlede om systematisk fusk i nogle butikker med ompakning af kød og fund af blandt andet svinekød i hakket lammekød. Ompakning for ikke at skulle smide godt kød ud var ikke en uhørt praksis i branchen, men den blev et søm i kisten til SuperBest-kæden, som fik den helt store tur i pressen, da det kom frem, at otte butikker fuskede med datomærkningen.

Varer på hylderne, der i nogle tilfælde skulle have været kasseret for et år siden, og babymad, der kan være decideret sundhedsfarligt, hører ikke til kategorien systematisk svindel.

Men der er et argument for, at det er systematisk sjusk, når Ekstra Bladet har kunnet finde omkring 1000 varer fordelt på ni butikker på tværs af kæder forskellige steder i landet.

- Én ting er, at der er en, der har svigtet i en enkelt butik, men det er flere butikker, Ekstra Bladet har konstateret et problem i, påpeger John Wagner, adm. direktør i DSK.

- Jeg vil påstå, jeg kan finde en datovare i hver eneste butik, og jeg ved også, i hvilke varegrupper jeg skal lede for at finde noget.

For store til at fejle

Kødskandalen er i nyere tid den sag, alle andre fødevaresager bliver sammenlignet med. Et naturligt spørgsmål er derfor, hvad denne sag vil få af konsekvenser på skandaleskalaen.

Med al sandsynlighed ikke de store. Jo, vi kan alle sammen blive enige om, at det er for dårligt, at for gamle varer ikke bliver fjernet. Nej, det ser ikke pokkers heldigt ud, at det netop er i kæder som Netto og Rema 1000, der er fundet fordærvede fødevarer.

Salling Group og Rema 1000, som ellers slår sig op på en benhård indsats for at reducere madspild.

I den forbindelse kalder Pernille Lundquist Madsen, sektionsleder i Fødevarestyrelsen, det ”superærgerligt”, at butikkerne ikke får solgt varerne, før de bliver for gamle.

Men forbrugerne bliver ikke løjet for. Datoerne står på varerne, og kunderne kan vælge de gamle varer fra. Og især i discountbutikker har kunderne i mange år været vant til et skrabet serviceniveau – hvorfor gamle varer kan afføde et surt opstød og et skuldertræk og ellers ikke så meget mere.

For nogle kunder er det ligefrem en sport at være datojæger. Desuden har både Netto og Rema 1000 en kritisk masse, som gør, at der skal mere til, før danskerne kollektivt vælger dem fra. Det er trods alt også en lille stikprøve.

Det kan dog godt være, egenkontrollen fremover kommer længere op på listen over prioriteter. DSK har givet købmændene et opråb om at holde styr på datovarerne. Hvis nu Fødevarestyrelsen – eller endnu værre, Ekstra Bladet – kigger forbi. En opfordring, som hele branchen med fordel kan tage til sig.