Fuld fart på konverteringerne i Netto
-
Discountkæden slutter juni med en spurt på 10 butikker, der er omstillet til kædens koncept 3.0
Opdateret
Hvis det går efter planen, vil Salling Group i løbet af 2023 overtage 21 butikker og projekter fra Aldi, som vil betyde, at koncernens discountkæde Netto når op på ca. 550 butikker i Danmark. Det kræver imidlertid først konkurrencemyndighedernes godkendelse, at Aldi-butikkerne kan overtages af Netto.
Samtidig har kæden fortsat fuld fart på omstilling af butikker til koncept 3.0.
Frem mod udgangen af juni åbner Netto 10 omstillede butikker, som er blandt de 174 butikker, som Netto enten bygger eller renoverer i 2023. Det er målsætningen, at samtlige Netto-butikker inden 1. april næste år skal renoveres og forvandles, så de står klar i det nye koncept.
For nylig besluttede Salling Group at lukke testkæden Basalt. Seks af kædens 10 butikker kommer tilbage til Netto.
- Om vi rammer 600 butikker, ved jeg ikke, men jeg tror stadigvæk, der er mange steder i Danmark, hvor en Netto-butik kan klare sig rigtig, rigtig godt. Netto fungerer rigtig godt i markedet, og vi vil være aggressive, når der kommer nye byområder. Der vil vi byde aggressivt ind, har Salling Groups kommende topchef Anders Hagh udtalt. Den 1. juli tager han over efter CEO Per Bank, der har fået nyt topjob i den canadiske detailhandelskoncern Loblaw.
Dagligvarehandlen.dk har i dag fået 10 pressemeddelelser om genåbning af Netto rundt omkring i landet.
30. juni: Netto, Søren Frichs Vej 53 M, 8230 Åbyhøj
30: juni: Netto, Lovvej 1A, Mogenstrup, 4700 Næstved efter udvidelse til 885 kvm.
29. juni: Netto, Rundhøj Torv 2, Højbjerg
28. juni: Netto, Parallelvej 2A, Kjellerup
25. juni: Netto, Vestergade 7, Holstebro
23. juni: Netto, Vestergade 98, Ryomgård
23. juni: Netto, Lynge Bytorv 2, Lynge
21. juni: Netto, Frederikssundsvej 137, Brønshøj
18. juni: Netto, Ny Erlevvej 15-17, Haderslev
17. juni: Netto, Alsvej 2, Hørsholm
– Vi har ganske enkelt revitaliseret hele vores butikskoncept, som har fået en gennemgribende makeover. Kernen i vores nye koncept vil stadig være det, som man som kunder kender: Nemlig gode varer til de bedste priser. Men med vores 3.0 koncept vil vi i endnu højere grad gerne skabe butikker, som det er rart at være i for kunder og medarbejdere, fortæller Braw Bakir, der er direktør i Netto.
Følgende Basalt butikker konverteres til Netto 3.0:
- Amagerlandevej, Kastrup
- Toldbodgade, Næstved
- Bilka byen, Odense
- Hovedvejen, Glostrup
- Rymarksvej, Hellerup
- Frederikssundsvej, Brønshøj