Føtex skærper priskrigen

Salling Group 27. aug 2018 -
This describes the image
Salling Groups Føtex-kæde arbejdede kort efter lanceringen af Føtæsk intenst på at skærpe sit prisimage. Foto: Jesper Veber Knudsen

Nu over 3000 varer til discountpris, står der på supermarkedskæden Føtex' website.

Det betyder, at den ene af Salling Groups tre dagligvarekæder nu har sat prisen på yderligere 1000 varer ned.

Det er ret præcist et år siden, at Føtex lancerede kampagnen "Føtæsk", der betød, at kæden indledte en prisnedsættelse på 2000 varer.

Ifølge kædedirektør Thor Jørgensen skete det for at få flere kunder i butikken - ikke mindst på hverdage.

– Vi sænker derfor priserne markant på de varer, som danskerne køber allermest, og vi gør dermed hverdagen endnu billigere for danskerne, sagde Thor Jørgensen dengang til Dansk Handelsblad.

Coops topchef Peter Høgsted var skeptisk over for, om priserne virkelig ville blive lavere i konkurrentens kæde. Siden er Coop selv fulgt efter med fast-lav-pris i alle kæder.

Føtex' prisnedsættelsen kom, kort tid efter at Dagrofas Meny havde lanceret DiscountMatch, og med Coops efterfølgende fast-lav-pris-koncept blev der reelt tale om en priskrig.

Skal man tro aviserne pristjek har priskrigen da også betydet, at den generelle pris på dagligvarer er faldet.

Læs mere her: Dagligvarekæder sænker priserne

 

 

Opdateret 10. nov 2020