Føtex rykker ind i mondæn Aarhus-bydel

Salling Group 4. jun 2019 -
This describes the image
Illustration: NCC

Om tre år rykker Salling Group med sin supermarkedskæde Føtex ind i den nye, mondæne Aarhus-bydel, Aarhus Ø.

Her opfører totalentreprenøren NCC et markant byggeri til 977 mio. kr. med 181 ejerlejligheder, 60 lejeboliger samt 6.000 m2 kontor for bygherren Bricks.

I byggeriet vil også være en markedshal med et stort atrium, hvor cafeer og stande vil sælge mad og drikke, en større Føtex samt andre småbutikker i stueplan. Der vil ligeledes være restauranter samt et område med pool og sauna. I kælderen bliver der plads til et fitnesscenter og ca. 450 parkeringspladser i to etager.

Det fortæller NCC i en pressemeddelelse.

Nicolinehus får en unik placering i bydelen, midt mellem den gamle midtby og havneområdet med nærhed til hav, strand og skov.

- Dette byggeri er enestående for Aarhus Ø. Det udmærker sig både ved dets placering, arkitektur og den høje kvalitet både i materialer og ikke mindst i forhold til de mange forskellige funktioner og anvendelsesmuligheder, som vil skabe liv og aktivitet. Det forpligter at opføre et byggeri på denne unikke placering og med resultatet af Nicolinehus og vores aftale med NCC indfrier vi dette. Vi er stolte af Nicolinehus og glæder os til at se det endelige resultat i 2022, det vil bidrage til at gøre Aarhus smukkere og mere interessant, siger direktør Philip Foss, Bricks.

Byggeriet går i gang efter sommer og det forventes at stå færdigt i 2022.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?