Føtex åbner nyt butikskoncept

Salling Group 12. mar 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Føtex åbner nu butikker med et nyt conveniencekoncept i den eksisterende kæde Føtex Food. Den første butik med det nye koncept åbner på Østerbro i København i dag torsdag, og den næste butik ventes at åbne i København i sommeren 2015.

Føtex har i dag fem Føtex Food-forretninger, men det nye koncept kommer til at bestå af mindre butikker med større vægt på convenience. Butikken på Østerbro er på 294 kvm..

- Der er et voksende marked for at kunne købe cenvenience, siger salgsdirektør i Føtex, Jan Larsen.

Den nye type Føtex Food har et mindre antal varenumre end en normal Føtex Food. Mens der i en normal Føtex Food er ca. 15.000 varenumre, tilbyder den nye conveniencebutik ca. 3.800 varenumre.

Omkring 10 pct., altså ca. 400 varenumre, er helt nye varer, som ikke findes i Føtex' nuværende sortiment.

Ifølge Jan Larsen har Føtex hentet inspiration især fra de store engelske butikskæders conveniencebutikker, der er på hastig fremmarch i modsætning til de traditionelle store supermarkeder.

Opdateret 10. nov 2020