I sidste uge lykkedes det at gennemføre den årlige uddeling af Danish Retail Award på Børsen i København.

Jeg skriver ”lykkedes”, for som i så mange andre forhold for tiden var der til det sidste usikkerhed om, hvorvidt prisuddelingen kunne gennemføres.

Men grundlæggende lignede arrangementet sig selv fra tidligere år - på trods af den omstændighed, at der naturligvis var en række af de efterhånden velkendte corona-forholdsregler på plads. Det skar toppen af deltagerantallet, så alle kunne holde den nødvendige afstand.

Kuriøst nok foregik det kun få hundrede meter fra Statsministeriet, hvor Mette Frederiksen ganske kort tid efter præsenterede flere nedlukningstiltag - dog stadig uden et krav om mundbind i butikkerne. Men det spøger stadig som en mulighed, hvis ikke spredningen af coronasmitten snart begynder at falde til lavere niveauer end de 4-500 daglige nye tilfælde, vi så midt i september.

Det skal dog på ingen måder tage opmærksomheden fra den kendsgerning, at de tre modtagere af 2020-udgaven af Danish Retail Award alle sammen fortjener udmærkelsen, fordi de er butikschefer fra den absolut øverste skuffe i dansk detailhandel.

Herfra skal der lyde et stort, stort til lykke til vinderne, købmand Max Skov Hansen fra Rema 1000 i Valby, Ronnie Borregaard, købmand i Spar Teglholmen i København, og Tonny Drachmann Nielsen, som er varehuschef i Bilka i Vejle.

De blev udvalgt i en særdeles hård konkurrence med andre dygtige kolleger i branchen - og en af de vigtigste fællesnævnere for vinderne er, at de alle sammen sætter deres præg på praksis i de respektive kæder, som de i den grad er med til at udvikle.

De tre modtog hver sin buket til prisuddelingen, men på grund af hele corona-situationen må de vente på at indkassere den store gevinst, nemlig en fælles studierejse til New York, hvor de kommer til at opleve det nyeste nye i retail.

Forhåbentlig til næste år.

Årets vindere er for en gangs skyld alle sammen fra dagligvarekæder. De er også alle sammen mænd.

Er det et problem? Ja, måske. Isoleret set sender i hvert fald ikke et signal til unge kvinder i branchen om, at butiks-ledervejen kan være noget for dem - hvis muligheden for identifikation er vigtig. Og det er den nok.

Uddelingen af Danish Retail Award finder sted ved samme arrangement, hvor HK og Dansk Erhverv uddeler handelsuddannelsernes fagprøvepriser. Der går hovedparten til kvinder indenfor specialhandlen. Altså det stik modsatte billede.

Nu er der næppe mange i dagligvarevirksomhederne, der aktivt ønsker at afskære sig fra at give halvdelen af talentskaren i landets butikker muligheden for sådan et karriereforløb. Men grundlæggende løber mændene hvert år med priserne, fordi der simpelt hen ikke er ret mange kvinder, der styrer de store dagligvarebutikker, hvor man som chef virkelig kan gøre en forskel.

Så vidt jeg ved, kan man f.eks. tælle antallet af kvindelige varehuschefer på én hånd. Årsagerne kan man gætte sig til. Arbejdstiderne må være et centralt tema, for vejen op mod butikkernes chefstillinger foregår typisk i den alder, hvor kvinder også får børn - og dermed er i en livssituation, hvor det kun er de færreste, der har brug for uger med timetal langt, langt over de gængse 37.

Det kan mænd stadig håndtere langt nemmere.

Når vi kommer til discountkæderne, hvor butikkerne er mindre, og koncepterne oftest strammere, vokser kvinde- andelen blandt cheferne.

Blandt de ni nominerede til årets priser var der da også en enkelt ung kvinde, en Aldi-butikschef, som nok kunne have fortjent en særlig talentpris, hvis der havde været sådan en. Det er der desværre ikke - endnu.

Nu føler jeg mig ret sikker på, at der i dagligvarekæder og -koncerner er bestræbelser i gang for at forsøge at påvirke de største skævheder i kønsfordelingen. Dem hører vi gerne meget mere om her på bladet.