398 mennesker blev i 2016 ansat i en fast stilling efter at have været igennem en afklarende virksomhedspraktik i en Coop-butik eller på Coops lager. Men ikke alle forløb går lige godt.

Thomas Hermann, chef for arbejdsmiljø og mangfoldighed i Coop, har nogle bud på, hvor det kan gå galt.

Han holdt sammen med HR Diversity Partner i Dansk Supermarked, Annette Vittrup, oplæg på Cabis konference om, hvordan man bedst muligt kan integrere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet på en arbejdsplads.

Cabi er en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet, hvis opgave er at styrke det rummelige arbejdsmarked og den aktive beskæftigelsesindsats.

- Som udgangspunkt er det i Coop den enkelte lokale butik, der tager sig af aftalen med det lokale jobcenter, når en praktikant skal gennem et tre måneders afklaringsforløb, og sådan skal det være hos os. Men det er afgørende for forløbet, at butikken og praktikanten har afklaret forventningerne til hinanden, inden praktikken begynder. Det kan vi blive meget bedre til, og derfor skal butikkerne have nogle bedre værktøjer, siger Thomas Hermann.

En ny rapport fra Axcels Tænketank viser, at en vellykket tre måneders virksomhedspraktik giver en butik 15.000 kr. på bundlinjen, mens et dårligt forløb, hvor praktikanten ikke bidrager positivt, koster det tilsvarende.

Dertil kommer de menneskelige konsekvenser det har for både praktikanten og de ansatte, der har haft kontakt med praktikanten i butikken.

- Vi har fået gode tilbagemeldinger på en såkaldt branchepakke fra Foreningen Nydansker. Skemaerne er målrettet mennesker, der ikke kender til arbejdet i detailhandlen og er bygget op, så både butik og praktikant ved, hvad praktikanten skal lære, og så man hele tiden kan følge op på, hvor langt han eller hun er kommet, fortæller Thomas Hermann.

Indviklet lovgivning

Han oplever, at de indviklede regler for virksomhedspraktikker kan være en udfordring for den enkelte butiksleder, når jobcentret henvender sig med en praktikant.

- Lederen skriver reelt under på, at virksomheden modtager statstilskud til den nye praktikant. Det er mange ledere – både hos os og i andre kæder – nok ikke helt bevidste om. De skriver under på en aftale om, at den ledige kommer i praktik og forventer, at jobcentrene har styr på lovgivningen, siger Thomas Hermann.

Butikken ser aldrig pengene, da praktikanten ikke er inde i virksomhedens lønsystem, fordi han eller hun får ydelse fra det offentlige.

- Når en person kommer i job med løntilskud eller i fl eksjob og dermed skal ind i vores personale- og lønsystemer, er det fair, at vi har ansvaret. Men så længe vedkommende er i virksomhedspraktik, bør jobcentrene have det fulde ansvar for den ledige, siger han. Et andet problem ved reglerne er, at butikken kun må have et vist antal praktikanter i forhold til antallet af fastansatte. I Coop tæller de unge under 18 år ikke med i gruppen af fastansatte. Det giver rod i regnskabet, og lederen går ud fra, at det er i orden, når jobcentret har været inde over aftalen.

- Vores erfaring er dog at aftalerne ikke altid er ok, og det svækker tilliden og samarbejdet mellem butik og jobcenter, siger Thomas Hermann.

Koordinatorer laver aftaler med praktikanten

I Dansk Supermarked er opgaven med at indgå de overordnede aftaler omkring praktikforløb styret af den centrale HR-afdeling, hvor Annette Vittrup sidder som HR Diversity Partner. Dagligvarekoncernen har en lang række faste samarbejdsaftaler med landets kommuner og har blandt haft cirka 800 flygtninge gennem praktikforløb i butikker og på lagre. I dag er 250 af disse ansat i faste stillinger i Dansk Supermarked.

- Når vi skal have en i praktik, er det en af vores 90 koordinatorer, der typisk er chef i en butik, der tager snakken med praktikanten og det lokale jobcenter. Via den samtale får vi afklaret, hvilke behov og udfordringer den enkelte praktikant har, og hvor i huset vedkommende skal ansættes. Det er også koordinatoren, der følger op, mens mentorer i butikken sidemandsoplærer praktikanten og følger ham eller hende i det daglige. Fra HR’s side hjælper vi med at udstikke rammerne ud fra den gældende lovgivning, siger Annette Vittrup.

Hun oplever på samme måde som Thomas Hermann, at der er stor forskel på kommunerne.

- De rådgivere, der sidder i jobcentrene, kender ikke altid virkeligheden og ved derfor ikke, hvad der kan lade sig gøre, siger hun.

Nogle stopper før tid

I nogle dele af landet er praktikanterne flygtninge, der gennemgår en helt speciel praktik med sprogundervisning, i andre dele er det eksempelvis unge med psykiske problemer.

- Da det drejer sig om at afklare den enkeltes muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet, er målet ikke nødvendigvis, at praktikanten skal ansættes i Dansk Supermarked. Nogle unge lider af social angst, og så vil det være en uoverstigelig udfordring eksempelvis at arbejde i Bilka, siger hun.

Den største udfordring er ifølge Annette Vittrup, når en praktikant stopper før tid.

- Det er en stor succes for alle, når en praktik lykkes, og vi kan ansætte vedkommende i en fast stilling. Tidligere praktikanter er dybt taknemmelige over at have fået chancen og bliver meget loyale medarbejdere. Men lige så hårdt er det, når det ikke går. De medarbejdere, der har været mentorer for praktikanten, bliver selvfølgelig engagerede i mennesket og kan ikke altid forstå, hvorfor det ikke gik. De spørger ofte til praktikanten, fortæller Annette Vittrup.