Ja, ja. Jeg ved godt, at overskriften er en smule tvivlsom. Men der er en pointe ved den. Når man læser så meget om internationale dagligvaregiganter, som jeg gør i mit job, tegner der sig over tid nogle interessante mønstre, som jeg får lyst til at dele med jer, kære læsere af Dansk Handelsblad.

Ugen op til dette blads deadline den 15. maj var sådan én, der gav mig en af den slags aha-lignende oplevelser.

Ugen var blandt andet særlig på den måde, at der i løbet af ganske få dage landede regnskabstal fra ejerne af tre af de stærkeste dagligvarekæder i Danmark. Det var naturligvis den hjemlige markedsleder Salling Group, der tiltrak sig den største interesse. Ikke kun på grund af selve regnskabet - der stort set så ud som forudset i årsrapporten for 2017 - men i endnu højere grad på grund af den overraskende nyhed om salget af Netto i Sverige, som man har bakset en del med siden indtoget i 2002.

I selskab med Normal er Netto stadig Danmarks bud på en international kæde indenfor dagligvarer, men hvor spørgsmålene tidligere naturligt gik på, hvilket marked der skulle blive det næste for Netto, peger logikken nu nærmest i den modsatte retning: Er der stadig grunde nok til, at Netto fortsætter i Tyskland og ekspanderer i Polen, hvor hverken Aldi eller Lidl for alvor kan hamle op med den lokale discounter Biedronka?

Indtil videre svarer Salling Group ja. Men Nettos ekspansions-eventyr udenfor andedammen har oplevet nogle tilbageslag undervejs, der får en lidt ældre målsætning om fordobling af den udenlandske omsætning til at fremstå meget fjern.

Salling satte omsætningsrekord i underkanten af 60 mia. kr. sidste år, og måske kan det runde tal nås i år, hvis de svenske myndigheders behandling af den store handel med Coop Sverige skulle trække ud.

Få dage efter Salling Groups nøgletal kom der også regnskabstal fra discountgiganten Lidls ejer Schwarz Gruppe, Tysklands og hele Europas største dagligvarevirksomhed. Omsætningen rundede for første gang 100 mia. euro. Omregnet til kroner er den nu tæt på 780 mia. - 13 gange Sallings salg. Heftigt ekspanderende Lidl, der i hovedparten af kædens regnskabsår havde danske Jesper Højer som topchef, leverede en vækst på hele 8,8 pct. Det korte af det lange er i denne forbindelse, at der generelt er en åbenlys sammenhæng mellem størrelsen af det hjemmemarked, som virksomheden stammer fra, og dens størrelse i international sammenhæng.

Det store flertal af detailvirksomhedernes globale top 10 hører hjemme i USA.

Walmart er fortsat i en klasse helt for sig selv som størst. Det er absolut ikke raketvidenskab, men tidligere var der trods alt undtagelser fra reglen efter en periode i 90'erne, da en del internationale detaillisters ekspansionsiver gik amok via opkøb i et utal af markeder.

Hollands Royal Ahold var nok det bedste eksempel. Men finanskrisen fik stort set alle de internationale kæder til at indskrænke og trække sig hjemad, og den bevægelse er ikke slut.

Nu handler det måske lige så meget om også at forsvare positionen på hjemmebane mod de globale onlinegiganter med Amazon i spidsen.

Tilbage i Norden, nærmere bestemt i Norge, er der også lige kommet regnskabstal fra Reitangruppen, ejer af Rema 1000, 7-Eleven og Uno-X her i landet. Med en omsætning på 95 mia. norske kr. nærmer Reitan-familiens selskab sig også et pænt rundt tal - efter en vækst på 6,6 pct. sidste år. Den danske andel af fremgangen må være betydelig med Rema 1000's tocifrede vækst her i landet i kombination med, at den danske krone er steget i værdi over for den norske.

Reitan forsøgte sig i øvrigt også med Rema i Polen i 90'erne, men har næppe haft grund til at fortryde skiftet til Danmark.