Traditionelt har dagligvareproducenter to prioriteter, når de designer ny emballage. Den ene prioritet er, at emballagen skal sikre varens holdbarhed. Den anden prioritet er at anvende emballagen til markedsføring. Emballagen skal sælge varen på butikshylden.

Når Danmark om få år indfører det udvidede producentansvar, ændres kravene.

I fremtiden får producenterne ansvaret for, at emballagen ikke blot bliver kasseret, men at den genbruges og genanvendes.

Producenterne får et ansvar for at sikre, at emballagen rent faktisk indsamles og genanvendes, og de får et økonomisk ansvar for opgaven.

En af de centrale aktører i opgaven med at skabe et helt nyt system til at indsamle og genanvende især de store mængder emballageafffald er MLDK – Mærkevareleverandørerne. De arbejder dog ikke alene.

Gennem samarbejdet i DagSam skal de sikre, at dagligvarebranchen får størst mulig indflydelse på den nye fremtid, ligesom DagSam også samarbejder med Dansk Erhverv, Dansk Industri samt Landbrug & Fødevarer om at forberede producentansvaret.

Mogens Werge, der er CSR og Public Affairs Manager i MLDK, samler trådene i den storstilede opgave på vegne af DagSam.

– Man indfører det udvidede producentansvar, fordi EU kræver det, og fordi der er en stigende erkendelse af, at vi ikke kan blive ved med den måde, vi forbruger ressourcer på i denne verden. Vi bliver nødt til at tænke mere cirkulært. Specifikt for plastemballagen bliver vi nødt til at lade være med at tænke på emballage som noget, man bruger, og som bare tabes ud af kredsløbet til forbrænding eller til losseplads. Vi bliver nødt til at tænke på affald og dermed også emballageaffald som en ressource, der skal ind i kredsløbet igen. Det er derfor en måde at organisere det på – at få det ind i kredsløbet igen ved at give dem, der sender det ud på markedet, et ansvar for, at det også kommer ind igen.

Skal genanvendes

Ifølge Mogens Werge skal alt emballageaffald være en ressource, som man kan genbruge ideelt set til nye emballager, men ofte vil det være til andre formål, fordi der er nogle specielle strenge hygiejnekrav, specielt når vi taler om fødevareemballager. Man kan f.eks. bruge det til nonfood varer.

Når de nye regler indføres, vil det medføre, at producenterne får ansvaret for at sikre, at emballage bringes ind i kredsløbet igen.

Det er et finansielt ansvar, og det kan også være et organisatorisk ansvar.

– Man kan i princippet godt sige, at man ikke vil have noget med det at gøre, så får man bare regningen. Man kan i stedet også vælge at sige, at når vi alligevel får regningen, så vil vi også gerne bestemme, hvordan det skal organiseres, så regningen bliver så lille som muligt og genanvendelsen så godt som muligt. Det er det, vi i DagSam vælger at gøre sammen med de andre erhvervsorganisationer.

Ingen ved i dag, hvordan det nye system til at indsamle og behandle emballageaffald kommer til at se ud. Der bliver dog ikke tale om, at de enkelte virksomheder skal klare opgaven selv.

I stedet vil man gå sammen i kollektive ordninger, hvor en gruppe af producenter slå sig sammen og organiserer sig, så man varetager opgaven kollektivt.

– Det er i princippet det samme som man har gjort i Dansk Retursystem. Bortset fra, og det er helt afgørende, at Dansk Retursystem er et pantsystem, som vi har haft i mange år, og derfor kan man ikke helt sammenligne det.

– Fra DagSams side har man sagt, at man vil involvere sig i det udvidede producentansvar og få indflydelse på det. Vi vil selvfølgelig lave det i form af en kollektiv ordning. Det gælder alle emballager – transportemballager, mellememballager og detailemballager. Vi vil have indflydelse på det og selv være med til at organisere det, når vi kommer til at betale det.

Store udfordringer

Mogens Werge siger, at en af udfordringerne er de mange forskellige plasttyper, der i dag anvendes til dagligvareemballage. Derfor bliver selve affaldssorteringen en kompliceret opgave, og det er derfor, at branchen interesserer sig for HolyGrail-teknologien, hvor et digitalt vandmærke kan sikre en bedre sortering.

En anden udfordring er, at det i dag er flere forskellige indsamlingssystemer hos kommunerne.

– I princippet er det enkelt, men når man kigger på det oppe fra helikopteren, så er det i detaljen, at alle problemerne kommer. Tag f.eks. en plastemballage, hvor der har været flydende margarine i. Den skal sorteres på én måde hjemme, men på en helt anden måde i kommunen, hvor sommerhuset ligger. Der er i dag nok 20 forskellige måder at samle affald ind på. Vi bliver nødt til at sige: Det går ikke.

– Vi bliver nødt til at ensrette området. Vi bliver nødt til at sige, at når vi skal betale for det, vil vi også have indflydelse på, hvordan det gøres. Vi vil have indflydelse for at sikre to ting: at man får så meget miljø for pengene, for man skal finde en måde, så man får samlet det ind og oparbejdet billigst og bedst. Inden for glas og metal ligger vi flot i forvejen med indsamling og genanvendelse. Det er specielt på plast, vi har et problem, siger Mogens Werge.

Der er endnu ikke sat tal på, hvor dyrt det nye system med indsamling af emballager bliver.

Der tales i dag om en årlig omkostning på 1,5 mia. kr., som dagligvarebranchen skal være med til at betale.

Ingen kender udgiften, men som Mogens Werge siger: – Det er i hvert fald mange penge.