Dobbelt op for Netto i Hundested

Salling Group 27. mar 2024 -
This describes the image
Den nye Netto i Hundested. Foto: Flemming Effersøe
  • En butiksoverdragelse fra Rema 1000 giver Netto to butikker i Hundested

Den gamle Rema 1000 butik på Butiksvej ved Tøpholm i udkanten af Hundested har fået en gevaldig makeover, så reminiscenser i betonen fra konkurrenten Rema 1000 ikke længere kan spores.

This describes the image

I morges åbnede Netto sin nye butik i Hundested og bød de morgenfriske kunder velkommen til en butik med bake-off, så de hele dagen kan vælge mellem et bredere udvalg af brød og kager til alle anledninger f.eks. croissanter, rugbrød, franskbrød og meget mere.

This describes the image

Netto har også en butik tættere på havnen i Hundested et stenkast fra den nye Rema 1000, der er rykket ind i et nyere Aldi-anlæg (billedet herover). Lidt derfra ligger både Meny og 365 discount.

Butikschefen i den nye Netto-butik er Birgit Vestergaard Svendsen:

–  Vi vil gerne skabe fremtidens discountbutik med afsæt i en mere rolig butik, der er kendetegnet ved et stærkt sortiment af kvalitetsvarer til discountpriser og stor friskhed. Vi vil i endnu højere grad indrette butikken efter kundernes efterspørgsel, som går mod store frugt- og grønt-afdelinger og en enkel og nem navigation i butikken. 

Nettos nyrenoveret butik i Hundested er en af i alt 75 butikker, som Netto enten bygger eller renoverer i 2024. Det er målsætningen, at samtlige Netto-butikker inden 1. juni 2024 år skal renoveres og forvandles, så de står klar i det mere moderne koncept. Alene i 2023 konverterede Netto 167 butikker til 3.0 konceptet.
 

Opdateret 27. mar 2024