Detailgigant vil konkurrere på forsikringsmarkedet

Salling Group 7. dec 2016 -
This describes the image
Mobiltelefoner dækkes i to år af Dansk Supermarkeds nye elektronikforsikring Foto: Dansk Supermarked

Dansk Supermarked går nu ind på forsikringsmarkedet med en forsikring, der dækker elektronik og hvidevarer - uanset hvor varerne er købt.

Husets Elektronikforsikring hedder den nye forsikring, der lanceres i samarbejde med forsikringsudbyderne Danrisk og Gjensidige.

Med lanceringen af den nye type forsikring er målet at disrupte markedet for elektronikforsikringer og sætte en ny dagsorden i en branche, som i dag er kendetegnet ved overpriser og manglende gennemsigtighed, skriver Dansk Supermarked i en pressemeddelelse og lover en forsikring, der er billigere.

- Vi ønsker at give danskerne en ny type elektronikforsikring, hvor de for færre penge er bedre dækket. Vi tror på, at kunderne er bedst tjent med en enkel elektronikforsikring, der er til at forstå og uden ubehagelige overraskelser. Kunderne får, hvad de har brug for og ikke for meget, siger Kenneth Nielsen, der er Koncerndirektør for Digital og E-commerce i Dansk Supermarked Group.

Forsikringen koster 99 kroner om måneden, og så er der ingen selvrisiko eller reduktion i erstatning for ældre produkter.

 

Forsikringens dækningsperioder er:

2 år for mobiltelefoner, tablets, smartwatches o.l.
3 år for computere og relateret udstyr
4 år for TV/lyd, foto og spillekonsoller
5 år for hvidevarer

Husets Elektronikforsikring lanceres 7. december på Husetsforsikring.dk

Opdateret 10. nov 2020