Der er mange karrieremennesker, der får et kick ud af at se sig selv optræde i medierne. Det gælder bestemt ikke Per Bank.

Han gør det kun nødtvungent, når det er absolut nødvendigt for at tjene Dansk Supermarkeds interesser - landets største detailvirksomhed, som han har styret suverænt de seneste godt fem år.

Men nu fylder den relativt nyslåede ridder af Dannebrog med privat bopæl i Aarhus-bydelen Højbjerg 50 år 31. oktober - og så må han finde sig i mere medieopmærksomhed.

Også i dette blad, hvor vi forgæves har efterspurgt et interview i anledning af den runde dag.

Per Bank tilhører nemlig den allerøverste elite i dansk dagligvarehandel, som han har haft mulighed for at præge som få andre på denne side af 2000. Først som adm. direktør i Coop Danmark fra 2004 til 2009, og nu som adm. direktør i rivalen Dansk Supermarked fra 2012.

Det har flere år i træk indbragt ham førerpositionen blandt de mest magtfulde mænd i toppen af dansk dagligvarehandel på forsiden af Dansk Handelsblads årlige opslagsværk Hvem er Hvem. Og det er han næppe utilfreds med.

Skulle nogen kunne måle sig med Per Bank, hvad angår indflydelse i branchen, var det måske hans gamle bestyrelsesformand i Coop, Lasse Bolander. Som Coop-formand gennem snart 10 år har han dog spillet en rolle af en anden og mere overordnet karakter.

Og Bolander har slet ikke som Per Bank i Dansk Supermarked en kapitalbeholdning, der kan sætte rå pengemagt bag intentionerne, hvis der skulle blive brug for det.

Børnefødselsdag slår regnskab
Jeg mødte Per Bank for første gang midt i 00'erne, da han som adm. direktør i Coop Danmark optrådte på en af de sidste generalforsamlinger i ejerforeningen FDB - som nu hedder Coop Amba.

Den gang havde en relativt ung Per Bank stået i spidsen for Coop Danmark i et par år i det fællesnordiske Coop Norden - og leveret uvant pæne resultater for den kooperative virksomhed.

Han blev derfor nærmest modtaget som en rockstjerne, da han gik på scenen i Odense Kongrescenter for at aflægge rapport om tingenes tilstand i Coop - med en meget uformel attitude:

- Jeg hedder Per, og jeg kommer fra Coop, lød den ultrakorte præsentation, da han indtog talerstolen i ét spring.

Mere behøvede han heller ikke at sige den gang, da han også gjorde sig bemærket ved at blive hjemme til en af sine sønners børnefødselsdag den samme dag, som Coop fremlagde årsregnskab. Han klarede at håndtere begge dele gennem nogle hurtige telefoninterviews mellem balloner og lagkagelys.

Sådan er det nok svært at forestille sig, at han ville have prioriteret i dag efter tre års arbejde i den britiske gigant Tescos top - først som landechef i Ungarn og siden i hovedkontoret i England.

Det var lidt af en sensation, da Per Bank blev headhuntet til Tesco - og siden rykkede op i hierarkiet som den højest placerede udlænding i en af verdens på det tidspunkt allerstørste detaillister.

Den tid har helt sikkert kun skærpet den i forvejen ualmindeligt stærke side af Per Banks personlighed, hvor konkurrencemennesket holder til. Men miljøet i Herman Sallings gamle koncern, Dansk Supermarked, hvor næsten royale A. P. Møller-Mærsk stadig var hovedaktionær ved Per Banks tiltræden, var unægtelig også mere formelt end i brugsbevægelsen.

Per Bank har imidlertid vist sig at være fleksibel. I tiden i Coop var han f.eks. imod en friere planlov, der gav mulighed for flere Bilka'er. Nu taler han for med samme engagement.

- Det handler jo om, hvad det er for en opgave, du er sat til at løse, lyder forklaringen.

Polemikeren Bank
Meget går rigtigt, rigtigt stærkt, når Per Bank er involveret. Som journalist skal man være mere end almindeligt vaks ved havelågen for at nå at bearbejde og forholde sig til hans udtalelser, inden han i rivende fart er gået videre til de to-tre næste temaer.

Dansk Supermarkeds lynkøb af godt 80 butikker fra Dagrofas nedlagte Kiwi-kæde her i sommer er et nyt og praktisk skoleeksempel på den handlekraft, der følger med.

Bagefter er det nemt at se, at Dagrofas største interesse var at slippe af med så mange huslejeforpligtelser som muligt - så hurtigt som muligt.

Mens mange topchefer er tilfredse med at vide, at andre har styr på detaljerne i den fælles forretning, virker Per Bank som en mand, der er meget langt nede i materien. Han bevæger sig helt ubesværet fra de overordnede strategiske overvejelser til denne uges priser på flæskesteg i konkurrenternes kæder.

Som officer af reserven ser Per Bank ud til at trives med at se den daglige konkurrencesituation som krig og kamp, og han går ikke af vejen for at lobbye polemisk for Dansk Supermarkeds interesser.

Som den gang han stillede spørgsmålstegn ved, om rivalen Coop faktisk havde leveret de prisfald på økologiske varer, som var en af årets største satsninger for et par år siden.

Og som nu, hvor Dansk Supermarked gør meget ud af at være danskejet - og snart rent fondsejet, når majoritetsejer Sallingfondene overtager Mærsk sidste aktier.

- Se på konkurrenterne, hvor det er rige nordmænd, der bliver rigere, eller Coop, der betaler begrænset skat og ikke har nogen uddelinger, sagde Per Bank for nylig til Børsen.

Kan man rokke lidt ved, at Rema 1000 med den stenrige Reitan-familie som ejer for tiden er kæden med den klart største vækst og opbakning fra de danske forbrugere, er det ikke af vejen.

Et blødere Dansk Supermarked
Der er næppe tvivl om, at det går Per Bank noget på, at Dansk Supermarked kun har oplevet begrænset vækst i hans tid som topchef, mens overskuddene fortsat har været i en klasse for sig, fordi talentet for at holde omkostningerne nede er uomtvisteligt.

Nu har han imidlertid tildelt sig selv og resten af koncernen en opgave af dimensioner, når ambitionen er at tage kampen op med Coop på den sociale profil.

Dansk Supermarked har fået et "purpose" - formål - der rækker ud over det med at tjene penge.

Også her er analysen klar: Det er på det felt, Dansk Supermarkeds omdømme er svagest i dag. Fortsættelsen bliver spændende at følge.

I forbindelse med Per Banks 50 års fødselsdag kan et andet spørgsmål trænge sig på: Får Dansk Supermarked lov til at beholde ham, når han formentlig i nogen tid endnu vil have alderen til at være attraktiv for andre større opgaver - i både ind- og udland?

I den nærmeste fremtid er det næppe et tema. Hans kone Heidi Bank stiller op til kommunalvalget i Aarhus for Venstre i næste måned, og Per Bank vil med Salling-fondene som eneejer stå friere og stærkere som leder end nogensinde før.

Og så har Dansk Supermarked endnu ikke overhalet Coop-familien som markedsleder.

Kan udsigten til, at det skulle ske i hans topchef-tid, i sig selv afholde konkurrencemennesket Per Bank fra at løbe fra pladsen?