De nominerede til årets Slagterpriser er fundet
Slagterprisen 2015 bliver uddelt i to kategorier - en til slagtere i dagligvarebutikker og en til privatslagtere. Seks slagtere er nomineret i de to kategorier, skriver Landbrug og Fødevarer i en pressemeddelelse.
De nominerede til kategorien slagtere i dagligvarebutikker er:
Kenneth Hansen, SuperBrugsen, Havdrup
Christian Hansen, Salling Super, Aarhus
Kasper Breinholdt, Kvickly, Skive
De nominerede til kategorien privatslagtere er:
Christian Maltesen, Slagter Maltesen, Birkerød
Jens Christian Lundgaard, Slagter Bagger, Humlebæk
Peter Mortensen, Slagter Mortensen, Lemvig
- Udvidelsen til to priser er en styrkelse af Slagterprisen. Slagtere i dagligvarebutikker og privatslagtere har arbejdsforhold, udfordringer og fokusområder, der ikke altid ligner hinanden. Ved at dele prisen i to får vi det bedste fra begge verdener, siger Vickie Kristensen, seniorkonsulent hos Landbrug & Fødevarer.
Juryen kommer på uanmeldt besøg hos de nominerede, men igen i år er det også branchen selv, der er med til at finde vinderen af Slagterprisen 2015. Afstemningen foregår på nettet i ugerne op til Landbrug & Fødevarers branchedag, Fødevaredagen, som afholdes i København den 28. oktober.
Af Helle-Karin Helstrand
hkh@dhblad.dk