Dansk Supermarked tjener bedst - igen

Salling Group 2. jun 2015 -
This describes the image

Der er enorme forskelle på, hvad de største detailhandlere herhjemme får ud af at sælge dagligvarer til danskerne.

Evnen til at tjene penge hos branchens ukronede overskuds-konge, Dansk Supermarked, har ikke vist sig synderligt påvirket af, at koncernens pengetank sidste år blev drænet for et tocifret milliardbeløb i forbindelse med et ejerskifte.

Overskuddet efter skat i 2014 landede på 1,75 mia. kr. mod 1,77 mia. kr. - og EBIT-resultaterne i 2013 og 2014 var stort set identiske med 2,31 mia. kr.

Det niveau er der stadig ingen af konkurrenterne, som er bare i nærheden af.

Markedsleder Coop Danmark forbedrede sig ganske vist kraftigt sidste år fra et svagt udgangspunkt, men under den nye topchef Peter Høgsted er der ikke længere den samme lyst til og interesse for at duellere direkte på overskud som tidligere.

Forskellige forudsætninger

Der er også mange forudsætninger, der er forskellige for de to giganter.

Dansk Supermarked drager bl.a. fordel af selv at eje 80 pct. af sine butiksejendomme og dermed også selv indkassere huslejen.

Overskuddet i Dansk Supermarked Ejendomme faldt dog fra 650 mio. kr. i 2013 til 617 mio. kr. sidste år, især fordi der nu bliver betalt renter af en ny kreditforeningsgæld.

Dansk Supermarked har også lettere ved at lukke tabsgivende butikker end det forbrugerejede Coop.

Den langt mindre norskejede Rema 1000-koncern tjener ikke længere mere end Coop, som det var tilfældet i 2013, men Rema øgede også sit overskud i 2014.

Målt på overskudsgrad - EBIT-overskuddet som procentdel af omsætningen - kommer Rema imidlertid tættest på Dansk Supermarked, der fører med 4,1 pct. mod Remas 1,9 pct.

Her ville afstanden dog blive mindre, hvis man inddrog den høje indtjening i regnestykket, som tilfalder kædens franchise-købmænd ude i detailleddet - 1,2 mio. kr. per købmand i over 250 butikker.

Højrødt i Dagrofa og Aldi

I den modsatte ende af branchens overskud-skala investerer både købmandskoncernen Dagrofa og den tyskejede discountkæde Aldi enorme beløb i at skærpe konkurrencekraften for at vende års tilbagegang - med trecifrede millionunderskud til følge.

Aldis regnskab var endnu ikke blevet tilgængeligt ved dette blads deadline, men kædens ledelse har over for Dansk Handelsblad givet udtryk for, at det ikke blev bedre end i 2013, hvor bundlinjen landede på minus 228 mio. kr.

Spørgsmålet er så, om det kan blive rødere end Dagrofa-koncernens underskud efter skat på 272 mio. kr.

Af Jesper Veber Knudsen
jeve@dhblad.dk

Arkivfoto: Ukrik Samsøe Figen

Opdateret 10. nov 2020