Diskussioner om dyrevelfærdsmærker skaber splittelse i dagligvarebranchen, og madspild er blevet et konkurrenceparameter. Også for Dansk Supermarked, der ellers er kendt for at være den store koncern, der er allerbedst til ’bare’ at tjene penge.

Koncernen har i de seneste uger haft annoncer i diverse dagblade, der kunne tyde på, at dagligvaregiganten er i gang med at skabe et lidt blødere image. En af annoncerne efterlyser leverandører, der kan levere fødevarer med højere dyrevelfærd. Der inviteres bl.a. til konference, hvor leverandørerne kan høre mere om støtte til omlægning til mere dyrevenlige landbrug.

En anden annonce reklamerer for en ny madspildsapp, som koncernens discountkæde, Netto, har introduceret i samarbejde med FødevareBanken. Her kan forbrugerne se, om butikkerne i nærheden har datovarer, der f.eks. kan indtænkes i aftensmaden. Og app’en gælder ikke bare for Dansk Supermarkeds egne butikker - alle opfordres til at være med.

Tidligere på året hjalp koncernen til, at madspildssupermarkedet Wefood kunne åbne. En forretning der åbenbart går så godt, at Folkekirkens Nødhjælp, som står bag butikken, der sælger f.eks. datovarer og varer med emballagefejl billigt, overvejer at udvide foretagendet. Senest har Dansk Supermarked meldt ud, at skalæg fra burhøns udfases i Føtex i september og i Bilka og Netto senest ved udgangen af 2017, mens alle buræg i egne varemærker udfases inden 2019.

Men er Dansk Supermarked blevet blødere? Eller er det en naturlig udvikling, fordi der er penge at tjene på ’den etiske forbruger’?

Det handler ikke (kun) om penge

Helene Regnell, der er CSR-direktør hos Dansk Supermarked, griner lidt, da Dansk Handelsblad spørger ind til de nye tiltag og koncernens blødere image.

[caption id="attachment_52130" align="aligncenter" width="1005"] - Helene Regnell, CSR-chef Dansk Supermarked
Foto: Claus Sjödin[/caption]

- Jeg vil ikke sige, at vi altid har været bløde, men de her tiltag er jo ikke noget, vi bare lige har fundet på. De er en del af en lang proces. Vi har haft langt højere fokus på f.eks. dyrevelfærd og madspild i de seneste tre år, og nu begynder resultaterne at dukke op. Sådan en omstilling tager tid, og i processen er vi blevet meget mere bevidste om vores rolle i forhold til at bygge bro mellem forbrugerne og leverandørerne, siger hun.

Samtidig afviser hun, at omstillingen handler om, at der er penge at hente hos ’den etiske forbruger’.

- Selvfølgelig skal vores forretning køre rundt, men det handler mest om, at kunderne vil det her. Og for mig som CSR-direktør er det jo fedt at se, at forretning og idealer smelter sammen på denne her måde.

I løbet af de seneste tre år har Dansk Supermarked satset på en ny måde at kommunikere på. F.eks. plejer koncernen ikke at melde så ambitiøse mål ud, som de netop har gjort med udfasning af skjulte buræg i egne varemærker inden 2019.

- Vi har ikke kræfter til at satse på 117 områder, men til gengæld går vi så ind og presser på med en omstilling på de områder, hvor vi kan gøre mest. Og her er f.eks. et område som dyrevelfærd afgørende, siger Helene Regnell.

Alle skal kunne følge med

Landbrug og Fødevarer har offentliggjort en ny bruger-undersøgelse fra Gallup, der viser, at kunderne er klar til omstillingen. I hvert fald når det gælder dyrevelfærd. Her svarer 51 pct. af de adspurgte, at de i høj eller meget høj grad tænker over, hvordan dyrene har haft det, når de køber mad- og drikkevarer.

Ifølge CSR-direktøren hjælper den store offentlige bevågenhed omkring dyrevelfærd på Dansk Supermarkeds projekt. Det handler nemlig hele tiden om, at markedet skal kunne følge med. Både leverandører, og i høj grad også kunderne. Hvis man kommer for langt foran kunderne, sælger produkterne ikke. Og leverandørerne skal kunne følge med i forhold til produktionen.

- Med kunderne bruger vi nudging. Og vi kan jo se på f.eks. salget af æg, at det virker. Vi har reduceret salget af buræg med 50 pct. ved bl.a. at give mere kærlighed til de ’sjove’ æg. Buræggene står stadig tilbage i deres grå pakninger, imens der er gjort mere ud af f.eks. økologiske æg. Men det er en balance. Når vi melder ud nu, at vi udfaser de skjulte buræg fra 2019, er det jo også i høj grad for at sende et signal til vores leverandører om, at de skal til at i gang med at finde på nye opskrifter. Og det samme gælder mht. den konference om dyrevelfærd, som vi inviterer producenterne til, siger hun.