Danmarks største dagligvarekoncern inviterer 20.000 medarbejdere til fest

Salling Group 4. jun 2019 -
This describes the image
Foto: Salling Group

Salling Group samler pinsedag, søndag den 9. juni, 20.000 ansatte til det koncernen selv kalder Danmarks største firmafest.

Festen foregår ved Salling Groups hovedkontor i Aarslev ved Aarhus og finder sted på et-året for navneskiftet til Salling Group. Det blev gennemført, efter at Salling Fondene blev eneejere af virksomheden.

- Vi fejrer et år som Salling Group med et brag af en fest for medarbejdere fra hele landet. Deres indsats er helt afgørende for, at de penge, der går ind i blandt andet Netto, Bilka og Føtex, bliver investeret i virksomheden eller givet tilbage til samfundet via donationer fra Salling Fondene, siger Per Bank, der er koncernens topchef.

Festdagen er samtidig en markering af, at koncernens grundlægger, Herman Salling, i år ville have rundet 100 år. Det er er en donation fra netop Købmand Herman Sallings Fond, der gør Danmarks største firmafest mulig.

På pladsen er der sørget for mad og drikke til alle i en lang række madboder, mens der også er rig mulighed for at banke sin nabobutik i fodbold på Salling Groups idrætsanlæg eller få en sludder med kolleger fra både nær og fjern i lounge-områderne, fortæller Salling Group i en pressemeddelelse.

Gæstelisten tæller alt fra salgsassistenter og indkøbere til lagerekspedienter og direktører, og uanset om de kommer fra Rønne eller Frederikshavn, er der arrangeret transport til festpladsen. Det betyder, at 350 busser er sat ind for at sikre, at alle kommer godt frem og tilbage.

- Pladsens barer og madboder bemandes af 380 foreningsfolk fra forskellige foreninger som tjener penge deres forening.

- De to scener er hver 25 meter brede (som den største på Grøn Koncert).

- Der bruges ikke plastbestik eller -tallerkner til festen. I stedet bruges service af biologisk nedbrydeligt materiale.

- For at minimere madspild er der indgået aftaler med madspildsorganisationer, så eventuelt overskydende mad går til et godt formål.

Opdateret 10. nov 2020