Dagrofas bestyrelsesformand fortsætter

Salling Group 30. jun 2016 -
This describes the image
Trapper ned: Tommy Korneliussen - her sammen med Dagrofas topchef Per Thau - er gået af som koncernchef for NorgesGruppen, men bliver som formand for Dagrofas bestyrelse. Arkivfoto: Henrik Frydkjær

Midt i juni gik norske Tommy Korneliussen af som koncernchef i NorgesGruppen, men han fortsætter alligevel som bestyrelsesformand i den tredjestørste danske dagligvarekoncern Dagrofa.

Det oplyser Dagrofa til Dansk Handelsblad.

NorgesGruppen, som er den største aktionær i Dagrofa med en ejerandel på 49 pct., har ganske vist fået ny koncernchef i skikkelse af Runar Hollevik, men forgængeren Tommy Korneliussen, der i år fylder 67 år, beholder altså formandsposten i Dagrofa på ubestemt tid.

Salling vælger Smedegaard

Dermed har både Dagrofa og Dansk Supermarked Group nu formænd, der ikke længere indtager de positioner, som oprindeligt gjorde dem til indlysende valg til de roller.

Med Nils Smedegaard Andersens exit fra jobbet som adm. direktør i A. P. Møller-Mærsk 23. juni var det ikke nødvendigvis klart, at han skulle fortsætte som formand.

Mærsk har imidlertid allerede længe været minoritetsaktionær i Dansk Supermarked, hvor presseafdelingen over for Fødevarewatch oplyser, at Smedegaard er majoritetsejer Salling-fondenes mand i Dansk Supermarkeds bestyrelse.

Opdateret 10. nov 2020