Dagrofa tager teten i årets flødekrig
opdateret
4,95.
Så meget koster en halv liter piskefløde lige nu i Meny og i Spar. Dermed ligger Dagrofas kæder lige nu med den laveste pris på det fede mejeriprodukt, som danskerne køber ekstra meget af op til jul.
Det viser tal fra tilbudsugen.dk og etilbudsavis.dk
Her kan man se, at Rema 1000 og Bilka følger lige efter med en rund pris på 5 kr.
ABC Lavpris tager 4,98, Min Købmand vil have 8,95 og Løvbjerg 9,95.
Nemlig.com og Netto tager 12 kr., og Lidl tager 15 kr.
Netto sætter dog prisen ned den 22. og 23. december, så den ligger på 4,95. Bilka har en pris på 5 kr. den 22. december - og kun den dag. Føtex tager en femmer fra fredag den 21. december.
Det er de priser, der lige nu ligger på de to tilbudsites, men de nå at ændre sig endnu. Der er hele fem dage endnu til at købe ind i - og fløden er et godt trækplaster, hvis man som kæde eller lokal butik gerne vil sikre sig julehandlen.
Salget af fløde bliver nemlig mere end fordoblet op til jul, lyder det fra Arla Foods.
Salgstal fra Nielsen ScanTrack på vegne af Arla viser, at danskerne i december smider mere end 6,4 millioner halvliters kartoner fløde på indkøbsbåndet. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit indtager mere end en halv liter piskefløde i december.
Læs om sidste år priskrig her: Nu falder flødeprisen – snart