Hvis noget ser for godt ud til at være sandt - så er det det nok også. Den tilgang kan man alt efter temperament og indstilling opfatte som kynisk, pessimistisk eller realistisk.

Men det er i hvert fald ikke den fulde sandhed om lønsomheden i dansk dagligvarehandel, der spejler sig i et kvantespring i indtjeningen hos de fire største dagligvarekoncerner her i landet sidste år.

Med en samlet bundlinje på næsten tre mia. kr. i 2019 er der ellers tale om en fremgang på 1,2 mia. kr. sammenlignet med 2018.

Men der er så mange mellemregninger og ekstraordinære forhold, der har gjort sig gældende i begge år, at det reelle billede er langt mere mudret - og grundlæggende knap så opløftende for branchens største aktører.

Den første lille milliard af den samlede forbedring kan således tilskrives en enkelt begivenhed, nemlig Salling Groups salg af Netto Sverige. Og så er der knap så meget tilbage af det samlede løft.

Dansk Handelsblad har sammenstillet data fra 2019-årsrapporterne fra Salling Group, Coop Danmark, Rema 1000 og Dagrofa, og nok er meget blevet bedre for flere aktører siden 2018-sæsonen - men detailhandel med dagligvarer var tydeligvis stadig et særdeles hårdt game at være i her landet. Også før corona-tiden.

Som det bliver udtrykt i ledelsesberetningen i årsrapporten fra markedsleder Salling Group: ”Som i tidligere år fortsatte det danske dagligvaremarked med at vokse i langsomt tempo gennem 2019. Markedet var kendetegnet ved hård konkurrence og prisfølsomme forbrugere”.

Mere vækst til Rema 1000

De fire største dagligvarekoncerners samlede omsætning steg med lidt over 1 pct. fra 2018 til 2019 til 122,6 mia. kr., når man fraregner Salling Groups salg udenfor Danmark.

Men igen i 2019 blev fordelingen af væksten meget skæv.

Som i mange år forud oplevede Rema 1000 igen i 2019 den suverænt største vækst med en omsætningsfremgang på knap 1,2 mia. kr. - eller 6,4 pct. på koncernplan.

Også Salling Groups danske salg er steget med 1,8 pct. - eller 755 mio. kr. - men 2019 var bl.a. også året, hvor Salling overtog legetøjskæden BR.

Både Coop og Dagrofa mistede omsætning sidste år, men i meget begrænset omfang.

Kendetegnende for de fire store er, at de også sælger andet end dagligvarer, så man kan ikke slutte direkte fra omsætningsudviklingen i det pågældende år og overføre den til en vækst i markedsandele - bortset fra i Rema 1000’s tilfælde, hvor discountkædens vækst på 1,3 mia. kr. til næsten 17 mia. kr. blev større end fremgangen i hele koncernen.

Rema har også en grossistforretning, der står for den øvrige omsætning, Coop og brugsforeningerne har f.eks. både brændstof og et grossistsalg til Færøerne og Grønland med i totalen, mens Salling Group har et betydeligt nonfood-salg og et mindre udespisnings-ben.

Salling melder i øvrigt om en uændret markedsandel på fødevarer sidste år.

Ekstraordinære poster skævvrider

For Dagrofas vedkommende er foodservice også et stort forretningsområde.

Det har tidligere leveret pæne overskud, men efter lukningen af Kiwi-kæden overtog Dagrofa Foodservice rollen som Dagrofas problembarn - og blev hovedårsagen til et 2018-underskud på den forkerte side af en halv mia. kr. efter ekstraordinært store afskrivninger.

Året efter var forholdene normaliseret, og derfor står Dagrofa for årets største relative fremgang i resultatet med en EBIT-forbedring tæt på en halv mia. kr. - dog til et fortsat negativt resultat, men meget tættere på sorte tal end i mange år.

Også Coops 2018-regnskab bød på særlige forhold, der gør sammenligningen med de nye regnskabstal skæv.

I forbindelse med regnskabspræsentationen i år havde Coop produceret en alternativ sammenligning af nogle vigtige linjer i regnskabet, der fik 2019-resultaterne til at fremstå som bedre end dem fra 2018, selv om årets officielle EBIT-resultat og bundlinje faldt.

Fremstillingen er rigtig nok i den forstand, at et stort ejendomssalg i 2018 løftede Coops indtjening mere sidste år, end et stort antal butikslukninger og en trecifret millionnedskrivning i Fakta trak ned.

Overskudsgraden for de fire største dagligvarekoncerner set under et er ganske vist steget - fra 1,9 pct. i 2018 til 2,3 pct. sidste år - men faktisk er det kun Rema 1000, der har afleveret umiddelbart sammenlignelige regnskaber for 2019 og 2018.

Rema kunne sidste år fortsætte en næsten ubrudt række af resultatforbedringer, som i 2019 gav det første EBIT-resultat over en halv mia. kr. og et resultat efter skat på 422 mio. kr. - lidt højere end Coop-familiens 378 mio. kr., selv om Rema 1000’s omsætning var mindre end det halve af Coops.

Ingen når Salling Groups indtjening

Igen i 2019 kom markedsleder Salling Group ud med branchens bedste overskud, uanset hvilken målestok man lægger ned over regnskabstallene.

Sådan har det været i mange, mange år, og det er svært at se, at det skulle ændre sig, så længe Salling Group selv ejer så massiv en andel af sine butiksejendomme, som tilfældet er.

Huslejer bliver både bestemt af - og tilfalder - koncernen selv, hvor konkurrenterne sender en langt større del af omsætningen videre til eksterne udlejere.

I 2019 leverede udlejningsselskabet Salling Group Ejendomme en bundlinje på 343 mio. kr.

Salget af Netto i Sverige sidste år løftede ikke kun overskuddet i Salling Groups 2019-regnskab, men ændrede også på andre måder den direkte sammenlignelighed.

Mens Sallings omsætning nåede tæt på 60 mia. kr. i årsrapporten for 2018, er de svenske tal nu trukket helt ud af 2019-rapporten, så heller ikke den svenske omsætning for årets første halvdel, hvor Salling stadig var ejer - 1,74 mia. kr. - er talt med.

Til overmål har Salling Group nu skiftet regnskabsprincipper til den internationale standard IFRS 16, og det gør det ikke nemmere at måle koncernens resultater op mod sig selv i tidligere år.