Dagligvarekoryfæ klipper Netto-snor
Det var på flere måder en speciel Netto-åbning på Frederiksberg i dag, torsdag 8. oktober.
Dels ligger den knap 25 år gamle Netto-butik i den historiske bygning, som fra 1928 til 1976 husede Roxy-biografen, dels er det Nettos første butik, der åbner med scan selv-kasser.
[caption id="attachment_91792" align="aligncenter" width="200"] Foto: Helle-Karin Helstrand[/caption]
Sidst, men ikke mindst blev snoren klippet af 87-årige Marcus Choleva, der er tidligere direktør for Købmandsfonden (KFI Erhvervsdrivende fond).
[caption id="attachment_91779" align="aligncenter" width="225"] Åbningen af den nye Netto-butik i Roxy-bygningen på Frederiksberg. Foto: Helle-Karin Helstrand[/caption]
Om Marcus Choleva sagde Netto-direktør, Michael Løve, ved åbningen, ”at dem der kender til dagligvarehandlen ved, at Marcus Choleva, har spillet en ret så væsentlig rolle med etablering af dagligvarebutikker.”
Marcus Choleva har ejet bygningen, hvor den nye Netto-butik i dag genåbnede, siden 1972. Fra biografen i sin tid lukkede i 1976 til 1996, husede bygningen en købmandsbutik, som i 1996 blev erstattet af en Netto.
Butikken er nummer 141, som åbner i det nye Netto-koncept 3.0. Kæden omfatter i alt knap 520 butikker.