Nedlukningen af Danmark var ikke mere end en uge gammel, da Salling Group meddelte, at koncernen ville betale regninger for en halv mia. kr. til sine mindste leverandører - uden den normale ventetid.

Tilgangen af likvide midler skulle hjælpe producenterne til at holde skindet på næsen under krisen. Og håndsrækningen, som også andre dagligvarekoncerner tog op, gav god feedback på blandt andet LinkedIn.

Men der er da også regninger nok at betale.

En gennemgang af 2019-årsrapporterne for de fire største dagligvarekoncerner viser, at de har en samlet gæld til deres leverandører på lige knap 21 mia. kr. Det svarer til 15 pct. af de samme koncerners omsætning. Dertil kommer en gæld på omkring en mia. kr. fra blandt andre Aldi, Lidl, Løvbjerg og ABC Lavpris.

Opgørelsen af gældsposterne er sket ved årets udgang, og koncernerne betaler løbende forfaldne regninger, mens nye kommer til.

Størst gæld har Salling Group

Den største leverandørgæld har markedsleder Salling Group, der også har den største omsætning. Gælden er på 11,3 mia. kr., hvilket er marginalt mindre end i 2018, da den var på 11,9 mia. kr. Beløbet svarer til 20 pct. af koncernens omsætning.

I 2013 var Salling Groups gæld til leverandørerne kun 4,9 mia. kr., men året efter fik Salling Group, der dengang hed Dansk Supermarked, forlænget kredittiden hos leverandørerne. Det har sat gang i en opadgående spiral. Koncernen benytter et ”supply chain financing”- program, der betyder, at en tredjepart betaler leverandøren straks mod et ukendt gebyr.

På andenpladsen i rækken kommer Rema 1000 med en gæld, der svarer til 14 pct. af omsætningen. Koncernen har øget sin gæld i forhold til 2018, da den kun udgjorde 12 pct. af omsætningen.

Hos Coop og Dagrofa ligger gælden stort set som sidste år og udgør henholdsvis 10,5 og 12,6 pct. af omsætningen.

EU-direktiv kan ændre gæld

Men coronakrisen har altså fået dagligvarekæderne til at betale nogle af deres regninger en hel del hurtigere end kontrakterne kræver, og det vil formentlig kunne ses i årsregnskaberne for i år.

Dertil kommer en ny lov, der fra 2021 måske også vil kunne ændre på gælden. Formentlig inden Folketinget går på sommerferie vil et lovforslag om nye samhandelsbetingelser nemlig blive sendt i høring.

Lovforslaget udspringer af et nyt samhandelsdirektiv fra EU, der, afhængigt af hvordan minimumsdirektivet implementeres i dansk lovgivning, kan få større eller mindre indflydelse på dagligvarekoncernens gæld til leverandørerne. Dansk Erhverv har tidligere i Dansk Handelsblad sat spørgsmålstegn ved, om direktivet vil tillade et ”supply chain financing”-program. I hvert fald er en sådan tredjepart ikke nævnt i direktivet som en mulighed. Et minimumsdirektiv giver dog de enkelte lande større mulighed for at tilpasse lovgivningen til de nationale forhold.