Dagligvarehandlen fortsætter coronavæksten

Salling Group 7. sep 2020 -
This describes the image
Før-corona-arkivfoto: Ulrik Figen Samsøe

Mens flere brancher herhjemme kæmper med effekterne af coronakrisen, har den igangværende pandemi på sin vis smittet positivt af på salget i dansk dagligvarehandel.

Det viser de seneste tal Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks for første halvår af 2020.

Fra januar til og med juni i år kan man på tværs af kæder og selvstændige butikker notere indekstal på den gode side af 100 - sammenlignet med samme måned i 2019.

Discount i førertrøjen

I årets første seks måneder har de danske supermarkeder i snit haft et indeks på 104 i snit. Det er dog discountbutikkerne, der tager titlen som halvårets vindere, idet segmentet lander på indeks 109 sammenlignet med året før. Hos de mindre butikker i købmænd og døgnkiosk-segmentet ligger indeks på niveau med 2019, mens landets varehuse - defineret som ”anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger” af Danmarks Statistik - faktisk kommer ud med et positivt indekstal for halvåret.

Segmentet har, på trods af statens påbud om at lukke ned for en tid under krisen, faktisk hævet indekstallet til 102 for halvåret - marts trækker dog væsentligt ned, idet indekstallet for måneden ligger på 89 sammenlignet med 2019.

I graferne kan du aflæse, hvordan de enkelte segmenter har klaret sig i første halvår af henholdsvis 2020 og 2019 sammenlignet med samme måned året forinden.




Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?