BREAKING: Bilka overtager Kvickly i Randers

Salling Group 4. okt 2017 -
This describes the image
Bilka overtager Kvickly i Randers Foto: Helle-Karin Helstrand

Dansk Supermarked åbner endnu et hypermarked. Det skal ligge i Randers Storcenter, hvor det – udover de øvrige butikker i centret – bliver nabo til blandt andre Elgiganten og Power.

Bilka, der i forvejen har 18 hypermarkeder, overtager en Kvickly og slipper dermed uden om planlovens restriktioner. Varehuset er ca. 7400 kvm. stort og har tidligere været en del af Coops hypermarkedskæde OBS.

Dansk Supermarked har i adskillige år kæmpet for at få lov til at udvide kædens eneste tilbageværende A-Z, der ligger i Hjørring, med en fødevareafdeling og dermed gøre varehuset til en Bilka. Det endelige nej kom med den nye planlov i foråret.

Koncernen har også tidligere haft planer om at bygge et hypermarked i Randers, og den nødvendige ændring af lokalplanen var stort set klar, da Folketinget i foråret 2013 vedtog en stramning af planloven. Det satte et punktum for de planer.

 

Opdateret 10. nov 2020