Dansk Supermarked Group afholdt i sidste uge konference om dyrevelfærd for at få hjælp til at opfylde koncernens nye mål om at øge salget af dyrevelfærdsprodukter med 500 mio. kr. i Føtex, Bilka og Netto frem mod 2020.

Blandt deltagerne var både nuværende og evt. kommende leverandører, og indkøbsdirektør i Dansk Supermarked, Jeppe Dahl Jeppesen, meldte fra start ud, at hvis man skal være med, er det nu, der skal lægges om til mere dyrevenlige produktioner.

- Det her kommer til at ske - uanset om I synes, at det er en god eller dårlig idé, sagde indkøbsdirektøren blandt andet.

Ifølge ham er mange producenter bagud og billedet fra kunderne er entydigt - de vil have fødevarer produceret under forhold, hvor dyrene har det godt.

Definition på dyrevelfærd

En af de fremmødte var Susanne Musse, der driver frilandslandbruget Susannesholm ved Kolding. Hos hende rejser Dansk Supermarkeds nye ambitioner en række spørgsmål.

Ifølge Susanne Musse har supermarkedernes et medansvar for at formidle, hvordan produktion af dyr foregår, og overbevise kunderne om, at det er værd at betale ekstra for dyrevelfærdsprodukter.

- Supermarkederne styrer i høj grad forbrugernes indkøbsvaner og det giver dem et kæmpe ansvar. Dyrevelfærd er ikke billigt, så hvis vi skal levere varerne, må indkøberne være villige til at betale mere for dem, siger hun.

- Og så skal vi have defineret, hvad dyrevelfærd er. Økologi er ikke nødvendigvis ensbetydende med god velfærd, tilføjer Susanne Musse, der mener, at hendes konventionelle frilandsgrise velfærdsmæssigt er bedre stillet, end de økologiske regler foreskriver.

For Jeppe Dahl Jeppesen er det ikke helt så enkelt.

- Vi tjener allerede mindre på dyrevelfærdsprodukterne, så avancen er ikke så høj, som producenterne tror, siger han.

Det forsvar blev mødt af latter fra salen. Der er absolut ikke enighed om, at lagkagen deles ligeligt.

Med hensyn til definition af dyrevelfærd understreger han, at der hverken er krav fra det nye statslige dyrevelfærdsmærke eller i Dansk Supermarkeds samarbejde med Dyrenes Beskyttelse om, at produkter skal være økologiske for at få de tre stjerner, der er topkarakter. Men hvilke krav, der så opstilles, er der umiddelbart intet klart svar på.

Alle skal tjene penge

Hos Landbrug og Fødevarer mener områdechef Per Olesen ikke, at forbrugerne er klar til at betale en så høj merpris, at det kan betale sig for landmændene at lægge om til frilands- eller økologisk produktion.

Ifølge ham viser europæiske undersøgelser, at 35 pct. af forbrugerne ikke er villige til at betale mere for dyrevelfærd, imens andre 35 pct. kun er villige til at betale op til 5 pct. mere.

Markedschef i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg, er mere optimistisk.

- Der betales tre gange så meget for økologi og der er sket meget inden for området de seneste år. Så det handler om, at landmændene skal være villige til at tage et stort nok skridt i den rigtige retning, siger han.

Han påpeger dog, at omlægning kan være for risikabel for nogle konventionelle producenter, fordi det bliver for dyrt og varerne først kan sælges som økologiske to år efter omlægning.