Bilka lancerer tilbudsavisen som podcast

Salling Group 12. dec 2019 -
This describes the image
Foto: Salling Group
Skrevet af: Søren Tougaard

En podcast om en tilbudsavis kan umiddelbart lyde som en besynderlig idé. For Bilkas marketingchef Tore Nederland er det et naturligt skridt i forhold til at afsøge nye markedsføringskanaler.

- Vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan få tilbudsavisen ud at leve på nye måder. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at den trykte avis hverken kan eller skal stå alene - og her er podcasten en spændende ny måde at ramme kunderne på en anden måde og måske nå ud til nye kunder, siger Tore Nederland.

Intet er for stort eller for småt til at blive taget op i den nye podcast-serie "Vidunderlige Hverdage", hvor værten, livsstilsskribent Nicolai Klingenberg, vender alt fra opskrifter, rejsetips, små hverdagsanekdoter og ugens yndlingstilbud med gæsterne.

Den første podcast er en jule-special med levemand og kok Umut Sakarya som gæst. Under samtalen deler han ud af sine bedste tips til julemiddagen - ikke mindst guldkorn til den perfekte ribbensteg og de perfekte brunede kartofler.

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?