Bilka i Holstebro indvier et totalt ombygget varehus

Salling Group 27. jan 2017 -
This describes the image
Dansk Vegetarisk Forening kårer Bilka til Årets Plantebaserede Supermarked Arkivfoto: Henrik Frydkjær

Når Bilka i Holstebro i dag slår dørene op, er det som Bilka Future.

Varehuset har som det ottende i rækken af kædens varehus været igennem en gennemgribende ombygning, der glæder varehuschef Mads Nybo.

– Vi har fået et topmoderne varehus, og der er ikke tvivl om, at det er en stor oplevelse for kunderne at komme her. Vi har allerede fået en masse god feedback, siger Mads Nybo.

Ombygningen begyndte 1. november og er foregået afdeling for afdeling uden lukkedage.

– Vi har blandt andet åbnet delikatesseafdelingen og bagerafdelingen. Huset er nu bygget op, så afdelingerne ligger i lommer med hvert sit univers, og der er bedre sammenhæng i og mellem kategorierne. Vi har fået mulighed for at præsentere vores varer på en helt anden måde, siger Mads Nybo.

Dagen byder på åbningstilbud og underholdning for både børn og voksne – der vil blandt andet være en ballonklovn og en DJ – og så vil der være masser af smagsprøver og demonstrationer.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?