Bilka 20-dobler omsætning fredag morgen

Salling Group 27. nov 2015 -
This describes the image

Klokken seks i morges, da bilka.dk åbnede for kunderne, stod 60.000 i kø, og de første timer af Black Friday 20-doblede netbutikken sin omsætning.

- Siden midnat har kunderne haft mulighed for at stille sig i kø online. Da vi åbnede for salget på Bilka.dk, havde vi 60.000 kunder i kø. Vi har lukket dem ind løbende for at sikre, at siden ikke blev lagt ned af presset. Det har fungeret supergodt, og køen var afviklet en halv time efter åbningen. Herefter har trafikken været høj, men uden at det har skabt problemer for driften, siger en tilfreds direktør for e-commerce i Dansk Supermarked Group Kenneth Nielsen.

Bilka, Salling, Føtex og Wupti.com er i år med i Black Friday. Fra Føtex.dk, der åbnede i oktober, meldes der om 60 gange så høj omsætning som på en almindelig fredag.

(hkh)

Screendump: Bilka.dk

Opdateret 10. nov 2020