Per Bank: Vi tolererer ikke krænkende adfærd

Salling Group 30. sep 2020 -
This describes the image
Foto: Salling Group
Skrevet af: Søren Tougaard

Den kvindelige tv-vært Sofie Linde tog bladet fra munden under TV2 Zulu Awards og satte for alvor sexisme på dagsordenen.

Det kontroversielle emne er også kommet i fokus hos Salling Groups topchef Per Bank.

I et internt brev til alle medarbejdere opfordrer topchefen folk om at henvende sig direkte til ham, hvis de oplever upassende opførsel fra en chef eller kollega. Det skriver Århus Stiftstidende.

"I Salling Group tolerer vi ikke krænkende adfærd, og for mig personligt er det helt afgørende, at vi behandler hinanden med respekt og omtanke", lyder det blandt andet i det interne brev fra Per Bank, som blev sendt ud i fredags.

Salling Group har i forvejen en såkaldt Whistleblower-ordning, hvor medarbejdere kan indberette om problematiske forhold.

Til Århus Stiftstidende siger Salling Groups pressechef Kasper Reggelsen, at nogle medarbejdere måske i stedet ville foretrække at gå til deres nærmeste leder eller deres tillidsrepræsentant i sager om sexisme, og at opfordringen om at gå direkte til Per Bank er en mulighed for at gå en anden vej.

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?