Med hovedansvaret for 51.000 medarbejdere i fire lande er der noget at holde styr på for Dansk Supermarked Groups koncernchef Per Bank.
I så en stor koncern kan det naturligvis være en vis udfordring at komme ud i alle afkroge af virksomheden - og få sit budskab bredt ordentligt ud.
Og her hjælper Linkedin blandt med at brede Per Banks skriftlige fredagshilsen til alle i koncernen ud til de medarbejdere, der følger topchefen på det sociale medie, fortæller han til Jyllands-Posten.
Fra 0 til 5.400
Siden påske er han således gået fra 0 til 5.400 kontakter på Linkedin, og når Per Bank skriver et Linkedin-opslag, bliver det ikke læst af under 30.000 personer, fortæller han.
"Jeg vil altid gerne være autentisk. Man bliver gennemskuet, hvis man har folk til at skrive det for en. Jeg skriver det straks, hvor og når jeg oplever noget. Hvis man tænker over alle mulige budskaber, bliver det ikke interessant", siger Per Bank til Jyllands-Posten.
Per Bank understreger dog, at hans egen nye satsning på Linkedin også hænger sammen med koncernens samlede ageren på sociale medier.