Bager-app i Aarhus: Spring morgenkøen over
Som de første kan kunder hos Føtex i Viby og Skejby forudbestille og betale for deres morgenbrød med en app til smartphones. Ved hjælp af den nye bager-app kan kunderne springe køen over og hente deres brød i en særlig hurtig-kø. Det er en såkaldt bestil-og-betal-app, som Føtex lancerer i samarbejde med Danske Bank og softwarevirksomheden Trifork. Betalingen i appen foregår via Mobilepay, hvor de to Føtex-varehuse i Skejby og Viby altså agerer prøveballoner for den nye teknik. De to varehuse har internt testet appen de seneste to uger uden problemer. Appen kan hentes i Apples App Store og Google Play under navnet "Føtex Bager".
Kilder:Århus Stiftstidende, sektion 1, side 36, 05-08-2015