Analyse: Dansk Supermarked strammer grundigt op
Med udskiftningen af halvdelen af varehuscheferne i Bilka per 1. februar må man sige, at Dansk Supermarked Group tager hårdt fat i år.
2017 blev indledt med et farvel til Nettos øverste chef gennem mange år, Claus Juel-Jensen, og nu venter vi spændt på at se, hvem der skal efterfølge ham og bl.a. få genstartet en ekspansion af betydning uden for landets grænser i Danmarks eneste internationale dagligvarekæde.
Varehuskæden Føtex har ikke stået for så markante tiltag udadtil, men det er værd at bemærke, at Føtex senest er begyndt at markedsføre noget så kedeligt som ”hverdagsvarer til gode priser”, som er et velkendt middel, når en kæde har problemer med sit prisimage - til skade for salget.
Nu formår Dansk Supermarked jo at holde detaljerne om udviklingen i de enkelte dele af forretningen så grundigt væk fra offentligheden, at det er svært at sige noget detaljeret om, hvordan det egentlig går i koncernens tre dagligvarekæder. Uden at Netto ligefrem brillerer, tyder meget dog på, at det især kniber i Føtex og Bilka. De to kæder er de helt tunge drenge i den underbranche, som Danmarks Statistiks kalder for ”Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger”. Tidligere hed det mere forståeligt ” Varehuse og stormagasiner”, og gruppen tæller også Kvickly, Magasin og Salling plus lidt småt.
Når indekset ifølge Danmarks Statistik er helt nede på 95,6 i de første 11 måneder af 2016 i den gruppe, er det mere end svært at se, hvordan Bilka og Føtex - der til sammen må vægte klart mest - kan have været i nærheden af noget, der ligner vækst.
Salling og Wupti løfter
Meget peger altså i retning af, at Dansk Supermarkeds absolutte top og bestyrelse ikke kan være tilfredse med, hvad koncernen har leveret sidste år. Der går imidlertid omkring et par måneder endnu, før årsregnskabet fortæller, om en svagt nedadgående kurve i den danske omsætning det sidste par år er fortsat.
Faldene har været små - 108 mio. kr. fra 2013 til 2014 og 70 mio. kr. fra 2014 til 2015. Men de har været der. Sat op mod en dansk omsætning på 39 mia. kr. svarer det til hhv. 0,3 og 0,2 pct.
I løbet af de seneste år er der imidlertid fusioneret nye selskaber ind i koncernen, der i modsætning til tidligere tæller med i den samlede omsætning. Så det er ikke længere kun salget i de tre kæder, Netto, Bilka og Føtex, vi kan aflæse i regnskabet om et par måneder, men også det milliardbeløb, der stammer fra to Salling-stormagasiner, Wupti.dk, Iposen.dk, Starbucks og Carls Jr.
Efter temperament kan man vælge, om man tæller Bilka.dk og Føtex.dk med. Den nye milliardomsætning er bestemt lige så god som den gamle for Dansk Supermarked, men tallene bliver altså ikke fuldt sammenlignelige - og et sandsynligt fald i de tre kæders salg vil måske ikke kunne aflæses tydeligt.
Toppede i 2010
Dansk Supermarkeds omsætning toppede helt tilbage i 2010 med godt 58 mia. kr. Det var lige før salget af Nettos første britiske forretning. Siden er det gået trægt med at hente det tabte tilbage. Trods indlemmelsen af Salling manglede der i 2015 stadig næsten en mia. kr. Topchef Per Bank har ved flere lejligheder beskrevet, hvordan Netto i ind- og udland fylder stadig mere i Dansk Supermarkeds samlede forretning - mellem 65 og 70 pct. I 2015 blev de 18,4 mia. hentet uden for landets grænser.