Analyse: Dansk Supermarked spiller med musklerne
Det blev Dansk Supermarked og markedsleder Netto, der tog det helt store stik hjem, da resterne af den nu lukkede discountkæde Kiwi skulle fordeles.
Dansk Supermarked sætter sig på stort set hele "boet", når man nu overtager 81 ud af i alt 118 lejemål, som rummer Kiwi-butikker - eksisterende, såvel som kommende.
Når godt halvdelen bliver til Netto'er, kan det tilføre landets i forvejen største kæde en omsætning på ca. 1,6 mia. kr., hvis man forudsætter, at de sælger for ca. 40 mio. kr. i gennemsnit - og at Netto ikke samtidig lukker mange ældre butikker.
Dansk Supermarked indhenter dermed med ét hug en stor del af det forspring, som ærkerivalen Coop Danmark har som markedsleder her i landet - og i en periode, hvor Coop har tabt omsætning, kan opløbet mellem de to pludselig blive meget tæt.
Sidste år solgte Dansk Supermarked for 40,8 mia. kr. i Danmark, mens Coop Danmark og brugsforeningerne til sammen stod for 43,7 mia. kr., når man udelader en milliardomsætning i Grønland og Færøerne.
Hvor mange butikker får Rema?
Det er bestemt ikke uden grund, at Dansk Supermarkeds adm. direktør Per Bank lyder godt tilfreds med den handel, han har indgået med Dagrofa.
Med det, der må have været et rigtigt godt tilbud til Dagrofa for de mange Kiwi-lejemål, har Dansk Supermarked til fulde udnyttet en overlegen finansiel styrkeposition.
Den Aarhus-baserede detailgigant kan bedre end konkurrenterne absorbere risikoen for, at så store huslejeforpligtelser, som der ligger i de 81 lejemål, ikke nødvendigvis bliver dækket ind i en vis periode. For nogle butikkers vedkommende måske ikke i lang tid.
Men det er muligvis mindst lige så vigtigt, at Dansk Supermarked nu tilsyneladende selv kan fordele den anden - og formentlig mindre attraktive halvdel af Kiwi-butikkerne - mellem konkurrenterne.
Især bliver det spændende at se, hvad der bliver til overs til Nettos suverænt værste konkurrent, fremadstormende Rema 1000.