Alle Bilka-varehuse tilbyder nu mobilbetaling

Salling Group 16. jun 2015 -
This describes the image

Som den første danske dagligvarekæde kan Bilka fra torsdag tilbyde kunderne at betale med MobilePay i alle kædens 18 varehuse.

Det begyndte i Dansk Supermarked i marts som en test i Føtex i Storcenter Nord i Aarhus. Så kom flere Føtex-varehuse og en enkelt Bilka med på vognen, og nu er MobilePay indført i alle Bilkas varehuse, skriver Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.

- I Bilka Horsens, som allerede kører løsningen, kan vi se, at det er både unge og ældre, som hiver mobilen frem, når de skal betale. Det er stadig kun et begrænset antal kunder, som benytter MobilePay, men det tal bliver formentlig højere, efterhånden som folk vænner sig til at bruge det i flere butikker, mener Mark Nielsen.

Danske Banks MobilePay benyttes af godt to millioner danskere. Den forventede årlige aktivitet er p.t. 50 mio. betalinger og 12 mia. kr. i omsætning. MobilePay benyttes på stadig flere områder, hvoraf de syv vigtigste er: Mellem private, handel i butikker, kommunale betalinger, betaling gennem andre apps, donationer og handel i webshops.

Af Helle-Karin Helstrand
hkh@dhblad.dk

Foto: Dansk Supermarked.

Opdateret 10. nov 2020