80 Netto-butikker får nyt koncept for en mia. i år

Salling Group 29. jan 2020 -
This describes the image

Når Netto åbner i nordsjællandske Dronningmølle 30. januar, bliver det som den første af i alt 80 Netto-åbninger i år.

Netto-ejer Salling Group fortsætter igen i år med at opgradere kædens butiksnet for en mia. kr. - og det indebærer butiksåbninger nærmest på samlebånd.

Fordelt ligeligt ud over alle årets 366 dage ville der gå mindre end fem dage mellem hver åbning i kædens nye 3.0-koncept, som er ved at blive rullet ud for at hæve butiksstandarden hos markedslederen.

Det er dog langt fra alle de 80 butikker, som er nyetableringer. Ifølge den standard-pressemeddelelse, som bliver sendt ud lokalt i forbindelse med åbningerne, er 12 helt nye, mens ni butikker flytter placering. 10 butikker bliver udvidet og genåbnet i koncept 3.0, mens de sidste 49 bliver renoveret og opgraderet.

Læs også Discountkæde åbner syv nye butikker inden jul

Årets fire første åbninger

Med omkring 70 butikker i 3.0-konceptet til og med sidste år og 80 nye oveni i år, vil der ved udgangen af året være 150 Netto'er i den nyeste version. Efter planerne skal alle kædens over 500 butikker have fået en omgang senest i 2023.

Konceptet havde premiere i juni 2018, hvor den første butik åbnede på Kongelundsvej på Amager.

Læs også Dagligvarebutikkernes antal voksede i 2019

Dagen efter Netto-åbningen i Dronningmølle er det Gørløse lidt længere mod sydvest, der står for tur, og i februar kommer turen til først Nørre Alslev på Falster og siden Skelagervej i Aalborg som hhv. nummer tre og fire i år.

 

Opdateret 10. nov 2020