Varehuschef nomineres til fornem branchepris
-
Danish Retail Award går til entusiastiske og forandringsskabende butiks- og varehuschefer
Varehuschefen for Bilka i Tilst, Søren Hostrup, er kendt og værdsat for sit engagement, smittende energi og store indsats for at sikre, at hans varehus hver dag møder kundernes behov, at han nu er nomineret til brancheprisen Danish Retail Award.
Det er 14. år i træk, at Dansk Erhverv og ZBC uddeler Danish Retail Award, som er en hyldest til de mest entusiastiske og forandringsskabende butiks- og varehuschefer i Danmark.
Det seneste år har Søren Hostrup transformeret Bilka Tilst til fremtidens hypermarked, der tilbyder ToGo hjemmelevering, onlinepluk og en ombygget butik, der har kundernes behov i centrum.
Desuden har han stået i spidsen for etableringen af Salling Groups største solcelleanlæg, så varehuset i dag kan drives mere klimavenligt.
Head of Retail i Bilka, Lisa Kaae Kildsgaard, siger:
– Søren er en utrolig dygtig varehuschef, der både formår at udvikle Bilka Tilst og samtidig have overblik og øje for sine medarbejdere og kolleger. Søren er en leder, der forventer, at hans medarbejdere kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, men samtidigt har han en enorm interesse for alles ve og vel, som skaber et energisk arbejdsmiljø og en plads til at vokse.
Passion for detail
Danish Retail Award har igen i år fokus på at belønne Danmarks bedste og mest nytænkende butiks- og varehuschefer.
For at komme i betragtning skal deltagerne have passion for detail og have vist ekstraordinære og synlige resultater eksempelvis indenfor bæredygtighed, CSR, uddannelse og teknologi.
Prisvinderne får en studietur med alt betalt til New York 7-12. april 2025 for at opleve detailhandel i verdensklasse, guidet og supporteret af detaileksperter fra ZBC.