Hun var blot 17 år, da hun begyndte i køkkenet på Bøgehøj. Dengang var det ejet af Dansk Arbejdsgiverforening.

I dag 50 år senere har den nu 67-årige Lillian Møller Christensen valgt at stoppe i køkkenet på Salling Groups kursuscenter Bøgehøj. Kun afbrudt af en kort periode på en håndfuld år har hun været køkkenmedhjælper på Bøgehøj i samtlige 50 år.

Det korte afbræk skyldtes, at Dansk Arbejdsgiverforening lukkede aktiviteterne ned på stedet, men hun vendte straks retur, da Dansk Supermarked, som Salling Group hed dengang, købte Bøgehøj.

I alle årene har hun arbejdet i køkkenet. Hun har hjulpet med at lave mad – fra dengang hvor det primært var boller i karry, mørbradbøffer, hakkebøffer og sildemadder, der blev sat frem til gæsterne på fade – datidens svar på ‘to share’ til i dag, hvor det er nogle helt andre retter, der bliver lavet i køkkenet.

Hun har valgt at stoppe på sin fødselsdag fredag 7. juli – for det er tid til at prøve noget nyt. Nu skal hun til at bruge mere tid på den bodega, som hun valgte at forpagte tilbage i vinter, og som hendes kæreste Bjarne også hjælper til i.

Kendt som moster
I Ebeltoft er der ikke mange, der kender hende under hendes fødenavn. Hun er nemlig næsten altid blevet kaldt moster.

- Her er jeg moster. Det er det, de fleste kender mig som. For 45 år siden kaldte min venindes børn mig for moster, og det har så hængt ved siden. Derfor hedder min bodega selvfølgelig også Hos Moster, og der er rigtig mange her i Ebeltoft, der kender mig, siger Lillian Møller Christensen med et grin.

Mange frikadeller er blevet formet og stegt, siden hun begyndte sin karriere på Bøgehøj, hvor hun boede sammen med nogle af de andre ansatte på stedet – for sådan gjorde man dengang.

- Varmemesteren og to økonomaer boede i den ene fløj, og så var vi fire piger fra køkkenet, der boede i den anden. Vi fik cirka 1.200 kr. i løn om måneden plus kost og logi. De blev udbetalt som kontanter i en lønpose, og nogle gange fik vi dem forud, fordi vi havde været lidt slemme, og var kommet til at bruge dem for hurtigt, fortæller Lillian Møller Christensen, mens hun skraldgriner.

Mange af pengene brugte hun på dansestedet Skovpavillonen i Ebeltoft, når pigerne havde fri fra madlavningen og opvasken i køkkenet.

- Nogle gange måtte varmesteren op og vække os om morgenen, og så var der måske fire fødder i sengen, og vi skyndte os at trække dynen godt op over hovedet. Når vi så kom ned til frokost, så grinede han altid af os. Det var en sjov tid, siger Lillian Møller Christensen, der er født og opvokset i Ebeltoft.

Hun er også fra den tid, hvor alle frokostmåltider indeholdt sild, og hvor mændene altid bar jakkesæt og slips, når de var kursister på Bøgehøj.

Hun har været med til at lave mad til alt fra Herman Sallings fødselsdag, bryllupper, og til når eleverne fra Salling Group er på uddannelse på Bøgehøj. Selv om hun nu har lavet de sidste portioner mad, er hun sikker på, at hun fortsat kommer forbi.

- Jeg kan nok ikke helt undvære det, og jeg ved, at jeg kommer til at savne alle mine gode kolleger. Det har været en fest at være med, siger Lillian Møller Christensen.

Hun kan ikke sidde stille, og selv om hun får hjælp af både ansatte, sin kæreste og datter i værtshuset, kommer hun selv til at være der meget også.

- Det er jo ikke så hårdt at knappe en bajer op. Der er meget hygge forbundet med det, og så laver vi noget fis med hinanden, griner hun.

Lillian Møller Christensen er ikke den eneste, der kommer til at savne. Leder af Bøgehøj, Karen Andresen, kommer i den grad til at mangle Lillian.

- Vi kommer til at savne hende. Hun har en fremragende humor – udover det sædvanlige, og så er hun bare skøn, siger Karen Andresen.