Rekruttering af unge, der ønsker at gøre karriere i dagligvarehandlen, er en af branchens allerstørste udfordringer.

Hvor stort er problemet med at rekruttere unge til faget? Hvad skyldes det? Dagligvarehandlen har talt med de ansvarlige hos Coop, Dagrofa, Lidl, Salling Group og Rema 1000.

Coops HR-direktør Lotte Hjortlund Andersen peger på, at lommepenge i nogle tilfælde kan stå i vejen for de unges entré til arbejdsmarkedet. Og når de nogle år senere skal vælge karriere, så er det fordomme og de voksnes italesættelse af branchen, der kan jage de unge væk fra butikkerne.

Frygten for at lukke døre bag sig, når man skal vælge uddannelse, er et vigtigt tema for Dagrofa. Koncernens HR-direktør Laura Marie Larsen mener, at det skal være tydeligt, at erhvervsuddannelserne kan åbne for karriereveje og sporskifte gennem livet.

Salling Group fremhæver regionale forskelle som udfordring for at få unge ansat i butikkerne. 

HR-direktør Lotte Hjortlund Andersen, Coop

- Rekruttering af unge er en differentieret udfordring afhængig af alderen. Men det er en enslydende udfordring at tilknytte unge over længere tid og endnu svære at hente unge, som har startet karrierer i andre brancher, siger HR-direktør Lotte Hjortlund Andersen, Coop.

Coop omfatter kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og 365 discount. De lægges sammen til Coop, Brugsen og 365discount.

Coops HR-direktør forklarer, at de unge mellem 13 og 15 år i høj grad søger et sted at høre til, hvor de kan definere sig selv. For de årgange er der derfor god energi omkring fritidsjob som koncept.

Derimod har de lidt ældre unge mellem 15 og 17 år mere at se til med ungdomsuddannelse, måske en kæreste, venner og fritidsaktiviteter.

- Blandt de årgange bliver nogle unge tilbudt lommepenge af deres forældre for at kunne fokusere på skole. Det kan være en skadelig hjælp, selvom den er kærligt ment. Hvis unge kun skal fokusere på karakterer og præstation, så mangler den unge den værdi, der ligger i et fritidsjob, hvor det udover præstation også f.eks. anerkendes at være en god kollega og at kunne løse problemer. 

Når unge runder 18 år og er i begyndelsen af 20’erne, bliver fritidsjobbet eller uddannelsen konverteret til en karrierevej.

- Her er der både eksempler blandt Coops unge medarbejdere, der enten har fået at vide, at det ikke er ambitiøst nok at arbejde i butik, men også unge som på den anden side er droppet ud af medicinstudiet for at blive souschef, siger Lotte Hjortlund Andersen. 

Hun forklarer, at uddannelsesvalg er et sårbart område, som de voksnes samtale og sprog på mange måder er med til at definere, hvad man som voksen og måske rollemodel skal være opmærksom på.

- Vi skal sammen fortælle om den virkelighed, der møder vores unge i vores branche; nemlig at de bliver en del af et miljø med anerkendelse, fællesskab og mening. Det har vi i Coop ansat en Ungeminister til at hjælpe os med – som er valgt af vores ca. 25.000 unge under 25 år – ligesom nedsættelsen af et Ungeråd hjælper os godt på vej med gode input til, hvordan vi hele tiden kan blive bedre.

HR-direktør Laura Marie Larsen, Dagrofa

- Kampen om de unge bliver større og større. Gymnasiet er den ubetingede topscorer hos dem, og erhvervsuddannelserne får desværre ikke de elever, der er brug for. Det er et samfundsmæssigt problem, men endnu vigtigere, så er jeg overbevist om, at mange flere unge mennesker kunne trives og få glæde af en faguddannelse, siger HR-direktør Laura Marie Larsen, Dagrofa.

HR-direktøren i Dagrofa med kæderne Meny, Spar, Min Købmand og Let-køb betoner, at kvaliteten af uddannelserne, uddannelsernes image, karriereveje og hverdagen skal på plads. 

- Når man sidder som ung, og skal vælge uddannelse, så ønsker man ikke at ”lukke døre”- så det skal være tydeligt, at erhvervsuddannelserne kan åbne for karriereveje og sporskifte gennem livet. Ellers så tror jeg, det afskrækker mange, siger Laura Marie Larsen.  

Hun mener også, at branchen skal huske på, at det at vælge ungdomsuddannelse også er at vælge ungdomsliv, og de gymnasiale uddannelser har et meget tydeligt studieliv. 

Derfor spiller Dagrofa på mange tangenter.  

- I Dagrofa søsatte vi sidste år en helt ny salgselevuddannelse, hvor vi har gjort op med vanetænkning. Vi bringer de unges passion i spil og arbejder med f.eks. ølbrygning,

Michelin kokkeskole og en masse andet. Vi viser de unge, at de sandsynligvis er dygtige til noget, som kan bruges hos os. Og jeg ved, at det virker, for det kan jeg se i tallene, siger Laura Marie Larsen.  

HR-direktør Hauke Daene, Lidl

Lidl satser hårdt på at tiltrække unge talenter. Derfor har den tyskejede discountkæde i Danmark søsat initiativer som blandt andet en højere løn end overenskomsten for at tiltrække flere ungarbejdere til butikkerne.

Kæden har rundet 1000 ungarbejdere i en tid, der ifølge Lidl ellers er præget af konkurrence om talenterne. Det er en fordobling i forhold til sommeren 2021. 

- Vi får masser af ansøgninger til jobs for unge under 18. Der kommer 500 hver måned til vores 144 butikker. Det tager vi som udtryk for, at vores employer branding er begyndt at virke, siger HR-direktør Hauke Daene, Lidl.

Han fremhæver kædens kerneværdi ”Sammen er vi verdensklasse” med ”seriøst godt sammenhold, høje fælles ambitioner og grænseløse karrieremuligheder”, som løftestang for rekrutteringen.

Den lave ledighed og dermed konkurrencen om arbejdskraften er også nogle af grundene til, at Lidl for et par år siden valgte at hæve ungarbejdernes løn med 10 kr. i timen.
Lidl erkender dog, at det ikke er gjort med højere løn alene.

- Det skal ses i sammenhæng med vores massive investering i gode udviklings- og karrieremuligheder, som gør det muligt for de unge mennesker at uddanne og udvikle sig fagligt såvel som personligt, samtidig med at de arbejder i Lidl. 

- Vi håber og tror, at denne samlede pakke kan være med til at tiltrække og fastholde nuværende og kommende kolleger i butikkerne i dagens konkurrenceprægede arbejdsmarked, siger Hauke Daene.

HR-direktør Louise Gade, Salling Group

- Som resten af branchen oplever vi også udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt med unge til retail både som elever og som ungarbejdere, siger HR-direktør Louise Gade, Salling Group.

Det skyldes ifølge Loise Gade, at der i nogen dele af landet er mangel på unge.

- Vi har en årlig talent camp med vores dygtigste fritidsjobbere, vi holder forældreaftener, og vi har netop investeret et trecifret millionbeløb i en renovering af vores eget uddannelsescampus i Ebeltoft for at skabe de bedste rammer for uddannelse og socialt samvær, siger Louise Gade.

Hun tilføjer, at koncernen har et skarpt fokus på diversitet, og at alle har et potentiale:

- Det konkretiserer vi i arbejdet med solsikkesnoren og ordblindhed. Bæredygtighed fylder meget for os som virksomhed, og vi forsøger at konkretisere det i indsatser, som unge kan se sig selv i, for det er blevet et vigtigt parameter, når de vælger jobs.
 

Elevansvarlig Steffen Guldberg, Rema 1000

- Vi har ikke det store problem med at finde unge mennesker, som gerne vil arbejde i Rema 1000. Der er naturligvis steder, der er mere udfordret end andre. Sjælland er vores største udfordring, hvilket skyldes, at der her er mange flere muligheder for de unge. Derfor ser vi en tendens til, at der kommer færre ansøgninger på Sjælland, siger elevansvarlig Steffen Guldberg, Rema 1000.