Vejdirektoratet bremser ny Rema 1000

Reitan 18. nov 2021 -
This describes the image
Imagemæssigt er ingen dagligvarekæde fortsat på niveau med Rema 1000 i Danmark.  Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen
  • Hillerød-politikere vil ikke gå videre med lokalplan, hvis der ikke kan komme en lysregulering

Politikerne i Hillerøds Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget har bremset en høringsrunde med et nyt lokalplansforslag, der skulle give Rema 1000 mulighed for at bygge en ny butik i kommunen.

Det skriver Hillerød Posten.

Årsagen er, at Vejdirektoratet har sagt nej til opsætningen af en lysregulering, og så vil der komme trafikale problemer. Direktoratet mener på sin side, at det røde lys vil skabe for store ventetider på Amtsvejen, der er en statsvej.

De nordsjællandske politikere vil dog forsøge med en skrappere tone over for Vejdirektoratet.

- Vi kan ikke leve med, at Vejdirektoratet ikke er med på den. Så nu prøver vi med en skærpet tone. Vejdirektoratet skal ikke have en krone op af lommen for at lave det her, så jeg synes ikke, de behandler os pænt. Faktisk synes jeg, det er dybt, dybt urimeligt, siger udvalgets formand Dan Riise (V).

Opdateret 18. nov 2021