Slagteriskolen fusionerer

Reitan 27. aug 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Henrik Denman

Slagteriskolen i Roskilde fusionerer med erhvervsskolen ZBC. Dermed er slagter-, bager- og konditoruddannelserne på Sjælland samlet i én uddannelsesinstitution.

Fødevaremagasinet skriver, at unge i fremtiden skal søge ZBC, når de vil uddanne sig til detailslagter, industrislagter, bager eller konditor. Når slagterlærlinge skal på skole, vil det fortsat ske i Roskilde.

Forberedelserne omkring fusionen har været i gang i et stykke tid, og nu har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling godkendt sammenlægningen af de to uddannelser.

Med sammenlægningen af de to uddannelsesinstitutioner får ZBC i alt ca. 3.600 årselever, hvoraf ca. 600 årselever tager en uddannelse inden for fødevarer.

ZBC tilbyder efter sammenlægningen uddannelser i fem sjællandske byer: Roskilde, Ringsted, Næstved, Vordingborg og Haslev.

Slagteriskolen har ifølge Fødevaremagasinet en særlig styrke på fødevareområdet med f.eks. hovedforløb for detailslagtere, industrislagtere, tarmrensere og ernæringsassistenter samt grundforløb for gastronomi, tjener og bager.

Af Henrik Denman

hede@dhblad.dk

Foto: Slagteriskolen Roskilde

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?