Remas købmænd fastholder en millionindtjening

Reitan 10. mar 2020 -
This describes the image
Foto: Rema 1

Et af de vigtigste tal for Rema 1000 og kædens over 300 franchisekøbmænd står slet ikke opført i kædens årsrapporter.

Det drejer sig om Rema-købmændenes gennemsnitlige indtjening, som ifølge kædens adm. direktør Henrik Burkal også i 2019 landede på 1,4 mio. kr. - en tangering af rekordniveauet.

I købmændenes egne regnskaber hedder nøgletallet "resultat før ejerløn".

De 1,4 mio. kr. er nogenlunde samme størrelse som i årene umiddelbart forud.

- Det har ligget stabilt de sidste tre år, lidt over eller lidt under, og det er jeg glad for i et konkurrenceintenst marked. Det er dejligt, at vi kan ligge i det niveau, for det giver os jo også mulighed for at kunne få nogle gode folk med ombord, siger Henrik Burkal.

- Når vi åbner 15-20 butikker om året, skal vi jo også bruge 15-20 nye købmænd til dem. Men det er jo ikke gjort med det, for når vi har 343 købmænd, er der også en vis naturlig udskiftning - og så skal vi bruge omkring 50 nye købmænd om året Og det er jo også en opgave, når man skal have Rema-kulturen og den måde, vi arbejder på ind under huden, siger han.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?