Rema venter på svar om ønskeplacering i Ry
-
I marts får Rema 1000 svar på, om kæden kan åbne en ny butik på Uno-X grunden i Ry, eller må rykke over i samme område, hvor SuperBrugsen og Netto i dag er placeret
Rema 1000 vokser hvert år med 15-20 nye butikker, og den ekspansionsivrige discountkæde har også et nyt butiksområde i østjyske Ry i kikkerten. Her ønsker Rema 1000 en placering på Brunhøjvej 2, hvor Uno-X ligger.
Siden november sidste år har Skanderborg Kommune undersøgt, hvilke udfordringer, der er forbundet med placeringen på Brunhøjvej 2 i forhold til en placering på den anden side af vejen, hvor Netto og SuperBrugsen i dag er placeret. Og det arbejde pågår stadigvæk fortæller formanden for miljø- og planudvalget, Claus Leick (SF), til Midtjyllands Avis
Han afviser samtidig, at der allerede har truffet en afgørelse i sagen.
- Jeg kan kun understrege, at vi ikke har truffet en endelig beslutning endnu, fordi vi venter på at blive præsenteret for det endelige beslutningsgrundlag, som blandt andet skal belyse trafikale fordele og ulemper ved de forskellige scenarier, siger Claus Leick til avisen.
Han mener, at sagen har kørt frem og tilbage længe, så arbejdet med at planlægge en tredje dagligvarebutik i området kan komme i gang.