Rema taber terræn i Norge

Reitan 27. feb 2018 -
This describes the image
Ole Reitan Rema 1000 Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen

Dagen før Rema-ejer Reitangruppen fremlægger regnskab i hjembyen Trondheim, viser friske tal fra analysevirksomheden Nielsen, at Rema 1000s markedsandel skrumpede sidste år.

Markedsleder Rema går fra 24,4 pct. af markedet i 2017 til nu 23,4 pct., mens ærkerivalen Kiwi, der er ejet af Norgesgruppen, går frem fra 19,9 til 20,8 pct.

Langt den største del af Remas markedstab fandt sted allerede i de første måneder af året, hvor en række ændringer fik en dårlig modtagelse hos de norske forbrugere. Siden er nedturen bremset op.

De nye markedstal er stort set identiske med de Nielsen-tal for årets første otte måneder, der blev offentliggjort i efteråret 2017.

Det norske dagligvaremarked voksede ifølge Nielsen kun med 1,1 pct. til 171 mia. norske kr., svarende til godt 132 mia. kr. Det er den suverænt laveste vækst i mange år.

Danske Dagrofas største ejer, Norgesgruppen, er klart landets største dagligvare-gruppering med en samlet andel på 43,1 pct. - mod 42,3 pct. i 2016. Det er Kiwi, der står for væksten i andele.

På andenpladsen følger Coop Norge med 29,7 pct. - en fremgang på 0,3 procentpoint fra 2016.

Opdateret 10. nov 2020