Rema 1000 indkasserer næsten en halv milliard på Aldi-butikker

Reitan 30. jan 2024 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand
  • Lidls køb af Rema 1000-ejede Aldi-butikker indbringer dagligvarekæden fra Norge millioner af kroner. 

 

Med afviklingen af Aldi står en masse butikker tilbage. Butikker, som de øvrige kæder har haft mulighed for at erhverve sig, og det har de gjort. Særligt Rema 1000 har været aktive med køb af 113 af ejendommene, hvorefter en tiendedel er solgt videre til kæder som Lidl. 

Og det er ikke småpenge, som Rema 1000 får ind i kassen. Et salg på 11 butikker sikrer kæden 451 millioner kroner fra Lidl, som får nye lokationer i alt fra Hirtshals til Slagelse.

Det skriver DetailWatch.

Og det har ikke været tilfældigt, hvilke butikker Lidl har ønsket. De 11 butikker, hvis pris ligger på i mellem 27 millioner kroner og 55 millioner kroner, skal udnyttes på den rigtige måde.

”Der er stor forskel på en standard ældre Aldi-butik og en moderne ny Lidl-butik. Både ift. indretning og størrelse. De har set på, om de kan udvide, og i deres forarbejde har de vurderet, at de kan få noget ud af det, så det kommer tæt på noget, der ligner deres egne konceptbutikker,” siger Carsten Hansen, tidligere adm. direktør i Føtex og Kiwi Minipris, til DetailWatch.

Ligeledes peger Carsten Hansen på, at prisen er så svingende, da der kan være mere potentiale på nogle af grundene. Nogle kan der bygges mere på, andre kan der flere lejere på.

Med købet kommer Lidl nu op på 165 butikker i Danmark. Otte af de nye butikker ligger i Jylland.

 

Opdateret 30. jan 2024