Reitangruppen runder 80 norske mia.

Reitan 4. mar 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Den familieejede norske detailvirksomhed med mange danske interesser, Reitangruppen, voksede videre sidste år.
Den samlede omsætning
i gruppens fire forretnings
områder med Rema 1000 og
Reitan Convenience i spidsen
nåede 81, 6 mia. norske kr. - knap 71 mia. kr. - en fremgang på 5 mia. norske kr. i forhold til 2013.
Reitangruppen offentliggjorde regnskabstal umiddelbart før Dansk Handelsblads deadline tirsdag middag, og sin vane tro kunne ejer og stifter Odd Reitan udtrykke grundig tilfredshed.
- Effektive strukturer og god systemdrift giver os en enorm kraft i et krævende marked, kommenter han.
Reitangruppens driftsresultat faldt til gengæld lidt - fra 3, 04 mia. norske kr. i 2013 til nu 2, 90 mia. norske kr. Det samme gjorde resultatet før skat, som landede på 2, 38 mia. norske kr. mod 2, 60 mia. norske kr. i 2014.
Odd Reitan går selv særligt meget op i pengestrømmen fra driften, som sidste år udgjorde 4, 0 mia. norske kr. Rema 1000 i Norge og Danmark trækker igen i år det største læs med hensyn til både omsætning og overskud, men også de tre øvrige forretningsben har klaret sig.
- Alle fire forretnings
områder har præsteret godt i året, som er gået, og alle har en god udvikling i den underliggende drift. Vi går ud af 2014 med lavere gæld og en styrket egenkapital. Reitangruppen har aldrig været bedre rustet til at tage del i mulighederne fremover,
siger Reitangruppens finans
direktør Kristin Genton.

Opdateret 10. nov 2020