Reitan overhaler et beskåret Dagrofa

Reitan 8. okt 2015 -
This describes the image

Med Dagrofas beslutning om at skifte ham og blive en ren detailvirksomhed er kapløbet og rivaliseringen mellem de to stærkeste kræfter i den danske købmandssektor på én gang blevet tættere.

I den kommende tid skærer Dagrofa knap 5,5 mia. kr. ud af en omsætning på under 20 mia. kr. - altså ca. 28 pct. af den samlede forretning - og lander med 14-15 mia. på årsbasis meget tæt på omsætningen i Rema 1000s danske koncern.

I 2014 solgte den for 14,2 mia. kr., men med den fortsatte vækst, som Rema 1000 har opnået i første halvdel af 2015 på knap 10 pct., kan der hurtigt blive lagt en mia. kr. til i år.

I forbindelse med overtagelsen i 2008 af den gamle grossistvirksomhed Edeka Danmark, der markerede et gearskifte i Rema 1000s vækst her i landet, sagde Reitangruppen-medejer og topchef i Rema 1000, Ole Robert Reitan, halvvejs i sjov til Dansk Handelsblad, at "nu skal vi være større end Dagrofa".

Den gang var Dagrofa mere end dobbelt så stor.

Kun otte år efter ser Ole Robert Reitans drømme imidlertid ud til at blive en realitet. De to helt eller delvist norskejede dagligvareaktører kan have byttet plads i 2016.

Af Jesper Veber Knudsen
jeve@dhblad.dk

Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen

Ole Reitans drømme kan blive til virkelighed

Opdateret 10. nov 2020