I årene omkring 1990 valfartede vesteuropæiske dagligvarekæder med internationale ambitioner i hobetal til Østeuropa. Det stærkeste symbol på det kommunistiske øst, Berlin-muren, var lige faldet, og en stribe frigivne nye markeder åbnede sig for ekspansion.

Danske Netto gik ind i det tidligere Østtyskland og i Polen. Også norske Reitangruppen med franchisekæden Rema 1000 nåede at flirte med både Polen og Tjekkiet. Men det opgav nordmændene efter relativt kort tid, fortæller Reitangruppens stifter og ejer, Odd Reitan.

- Vi havde jo forsøgt med en lille operation i Polen. Det gik godt for en tid, men vi havde simpelthen for lille volumen, og så var det vanskeligt at realisere Rema-ideen. Vi lærte af det, at vi måske skulle gå via de nordiske lande i stedet, siger Odd Reitan i telefon fra Norge.

Og så opstod der en ny mulighed i et marked, der lå lidt tættere på end Polen - geografisk såvel som kulturelt: Danmark.

- Det var lidt tilfældigt. Jeg fik kontakt med Carsten Løvbjerg, som stod bag Brdr. Løvbjerg. Det var en tiltalende mulighed, for det er altid meget bedre at begynde med en kerne af butikker. Løvbjerg havde både Prisa-kæden, distributionscenter og et engroslager. Det var et godt udgangspunkt at starte fra i 1994, for særligt i discount er det vigtigt at have både indkøbssamarbejde og komme i gang med et antal butikker, fortæller han.

Læs mere i jubilæumsavisen for Rema 1000 på Dansk Handelsblads nye vidensportal

Vigtigt partnerskab med Løvbjerg

Til september fylder Odd Reitan 68 år, og han har nu i et halvt århundrede været aktiv som selvstændig i dagligvarehandel. Først med et andet lavpriskoncept med det heftige navn Sjokkpris og siden med det, der blev til Rema 1000, hvis første butikker åbnede i 1979.

Rema er en sammentrækning af Reitan Mat, og tallet 1000 var det antal varer, som Rema-butikkerne havde på et tidspunkt - efter tidligere at have heddet både Rema 500 og 600.

Men selv om sortimentet er udvidet betragteligt siden, kunne man jo ikke blive ved med at ændre på tallet. Så da norske Reitan og danske Løvbjerg slog sig sammen om Rema 1000 Danmark med hver sin ejerandel på 50 pct., var navnet, som vi kender det, låst fast.

- Vi fik en lokal partner, som kendte branchen, i Carsten Løvbjerg og hans søn Erik, der sad i bestyrelsen i Rema i Danmark helt fra begyndelsen. Det skulle siden vise sig at være meget betydningsfuldt for Rema-konceptet, at vi havde en dansk partner. Løvbjerg blev købt ud sidenhen, men i starten var det vigtigt. Vi lærte en hel del om internationalisering, siger Odd Reitan.

- Jeg var lidt spændt på samarbejdet til at begynde med, men jeg har med tiden forstået, at det var vigtigt for Rema at have en partner.

Norsk franchise på dansk

Odd Reitans søn, Ole Robert Reitan, der er medejer i Reitangruppen og nuværende bestyrelsesformand for Rema 1000 Danmark, er ikke i tvivl:

- Det allervigtigste var det samarbejde, som vi havde med familien Løvbjerg. Havde der ikke været det samarbejde, var det ikke sikkert, at vi havde fået det til at lykkes. Løvbjerg er en stor købmand med en god indsigt i det danske marked, og det gjorde, at vi ikke gik for hurtigt frem. Det blev en god kombination af Rema-norsk utålmodighed og Erik Løvbjergs lidt mere konservative tilgang til markedet, siger han.

Brdr. Løvbjerg stod på det tidspunkt bag 42 discountbutikker i Prisa-kæden og 18 Løvbjerg-supermarkeder, og det blev især Prisa-butikkerne, der kom til at danne grundstammen i den danske udgave af Rema 1000 i begyndelsen. De første butikker blev i starten drevet af kæden selv, der kunne teste konceptet af, før danske købmænd fik muligheden for at afprøve den model, der havde gjort Rema stor i Norge: franchise.

Reitans kæde leverer butikken, konceptet, som Rema-købmændene følger, og desuden en stribe services, der skal gøre købmanden i stand til at fokusere på driften, som ligger i hans eller hendes eget selskab.

- Franchising er ikke nødvendigvis enkelt, for man kan mislykkes stort med det, hvis man ikke gør det rigtigt. Men vi har arbejdet med det siden 1976, og kombinationen af franchise og dygtige købmænd er vel egentlig vores største succesfaktor, siger Odd Reitan.

- Det, jeg ikke tænkte på dengang, var, at det at være købmand i Danmark er jo om muligt endnu mere naturligt end i Norge, fordi danskerne i udgangspunktet er gode kræmmere, siger han med et grin.

- Så det er let at få held med franchisedrift i Danmark, hvor købmanden driver butikken i et systematisk samarbejde med en større partner, mener han.