Med risiko for at adskillige millioner pantfrie dåser ender i den danske natur, har grænseåbningen sat transporten med dåseøl og sodavand frem og tilbage over den dansk-tyske grænse i fuld gang igen.

I godt tre måneder har danske dagligvarebutikker ellers solgt markant flere øl og sodavand, fordi danskerne ikke har kunnet grænsehandle.

Det øgede salg har fået den årelange diskussion om pant ved grænsen til at blusse op med fornyet styrke.

Repræsentanter fra dansk dagligvarehandel skyder nu med skarpt på det sociale medie Twitter med blandt andre Carlsberg og Royal Unibrew som mål.

Gigantbryggerierne transporterer en stor del af de godt en halv mia. dåser, der årligt sælges i grænsebutikkerne, over grænsen.

Jonas Schrøder, kommunikationschef i Rema 1000, skriver blandt andet til de to bryggerier: ”Vi får årligt 5-8 mio. tyske dåser uden pant fra danske bryggerier i vores flaskeautomater. Mange er fra jer via for eksempel Fleggaard. Har I et sted, vi kan stille dem? Kunne nu være fedt med pant på de dåser, for mange ender også i naturen”.

Han suppleres af John Wagner, direktør i De Samvirkende Købmænd: ”Og så er spørgsmålet, hvad Nielsbryg (Niels Hald, adm. direktør for Bryggeriforeningen, red.) og den miljøbevidste Besenbacher2012 (Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergs bestyrelse, red.) siger til den forurenende og konkurrenceforvridende grænsehandel?”

Sælger, hvor kunderne er

Ikke mindst Carlsberg er meget aktiv, når det kommer til at skabe sig et miljørigtigt image, og når det kommer til emballage, hedder det i Bryggeriforeningens ansvarlighedspolitik, at ”alle emballager skal være cirkulære”.

Kritikken får ikke i første omgang bryggerierne til at påtage sig ansvaret for, at der kommer pant på dåserne i grænsehandlen.

Men Niels Hald, adm. direktør Bryggeriforeningen, skriver i en mail til Dansk Handelsblad, at ”vi finder det naturligt, at der indføres pant på de øl og læskedrikke, som sælges i de tyske grænsebutikker – akkurat som der er pant i resten af Tyskland og i Norden…, så forbrugerne kan indlevere emballagen, hvor de plejer, sådan at den ender i det velfungerende danske pant- og retursystem.”

Han tilføjer, at ”de danske bryggerier og tapperier selvfølgelig sælger sine produkter, hvor kunderne er og under de gældende forhold”.

Må gerne sætte pant på

John Wagner glæder sig over, at Bryggeriforeningen er enig i nødvendigheden af en pantordning syd for grænsen.

”Jeg vil selvfølgelig glæde mig endnu mere, ja, jeg vil juble, hvis Bryggeriforeningens medlemmer tog det miljøpolitiske tigerspring, som det vil være, hvis de – som forudsætning for levering til de tyske grænsebutikker – forlangte, at grænsebutikkerne skal opkræve pant og ikke gøre vold mod al fornuft med de såkaldte eksporterklæringer”, skriver John Wagner i en mail.

Han accepterer, at panten er dansk, ”såfremt der udbetales en håndteringsgodtgørelse til butikkerne svarende til omkostningerne ved at tage de tyske dåser retur”.

”Vi ønsker fair konkurrence, hvad angår panten, ligesom vi ønsker fair konkurrencevilkår med hensyn til moms og punktafgifter,” skriver Wagner.

Jonas Schrøder kalder det i en mail ”helt fantastisk, at Bryggeriforeningen ikke har noget imod at indføre pant”.

”Man skal huske på, at det ikke forbudt at sætte pant på dåserne i grænsebutikkerne – det er bare frivilligt, og intet forhindrer det. Så med den holdning fra Bryggeriforeningen glæder jeg mig da til snart at se de første dåser med pant blive kørt over grænsen”.

Sagen om pant i grænsehandlen ligger i øjeblikket i EU-systemet og har over flere omgange været til diskussion mellem skiftende danske og tyske miljøministre.