Meny åbner med 110-120 butikker
Den store omstrukturering af købmændenes kæder nærmer sig målet. Knap 550 butikker har fundet plads i de fire kæder, hvorfra købmændene i fremtiden skal kæmpe om det danske dagligvaremarked.
Købmændene bliver i startopstillingen 110-120 store Meny fødevaremarkeder, ca. 120 Spar, 210 Min Købmand og 100 LetKøb.
Købmændene og Dagrofa har brugt længere tid end først forventet på at få butikkerne fordelt i kæderne, og stadig mangler enkelte af købmændene med de største butikker at beslutte, om de vil være en del af købmændenes ferskvare-flagskib Meny, eller om de vil gå andre veje
– Vi har med vilje givet vores købmænd rigtig god tid. Det har været vigtigt for os ikke at presse beslutninger ned over hovedet på nogle, siger Jørgen Nielsen, der er direktør for alle kæderne i købmændenes profilhus Købmandshuset.
Læs mere i Dansk Handelsblad, som udkommer online i dag.
Af Claus Jensen
Illustration: Ulrik Samsøe Figen