Magnus Reitan får international conveniencepris

Reitan 11. jun 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Administrerende direktør for Reitan Convenience – selskabet bag 7-Eleven i Norden, Magnus Reitan, er blevet kåret som årets leder i den europæiske convenience industri. Prisen gives til ledere, som har udmærket sig internationalt inden for servicehandel og blev tildelt af brancheforeningen NACS (The Association for Convenience and Fuel Retailing) i London i dag.

- Jeg er utrolig taknemmelig, stolt og ydmyg over at modtage denne pris. Det er sjovt, at vi som nordisk forretning gør os bemærket internationalt og bliver anerkendt som én af ​​de førende inden for servicehandel i Europa. Det viser, hvor langt vi er kommet, og det havde ikke været muligt uden alle vores dygtige købmænd, sælgere og medarbejdere fordelt på vores kontorer og butikker i syv forskellige lande, siger Magnus Reitan i en pressemeddelelse.

Med sine 2.400 butikker er Reitan Convenience vokset til at være Europas næststørste spiller inden for servicehandel og har som brand en førende markedsposition i Norden og Baltikum. Selskabet havde sidste år en totalomsætning på 14,7 milliarder danske kroner og beskæftiger 16.000 mennesker.

I Danmark er det Reitan Convenience Denmark A/S, der ejer og driver 7-Eleven, og den danske del af forretningen havde i 2014 en omsætning på 2,147 milliarder danske kroner, hvilket svarer til ca. 17 pct. af den samlede omsætning i Reitan Convenience.

Foto: Ulrik Samsøe Figen

Opdateret 10. nov 2020